Kandidat: Gerne atomkraft i min baghave

Niels Plum er en politiker, hvis mund er blottet for uld. Det vil både svenskere, finner, nordmænd og bornholmere få at føle, hvis han får gaflet sig et sæde i Europa-Parlamentet. Velkommen til store plakatdag. 

Store Torv i Rønne er en kampplads hele lørdag. For nu er det tilladt at hænge valgplakater op til Europa-Parlamentsvalget. Danmarksdemokraterne og Venstre er i infight om de bedste steder og samtidig sikre, at konkurrenterne overholder reglerne.

– Den hænger alt for lavt, den plakat, råber én af Venstres plakatophængere til danmarksdemokraten ved den næste lygtepæl. Sidstnævntes parti har også allerede sat sig på broderparten af de bedste placeringer, så desperationen fra den liberale plakatophænger, er fuldt berettiget. Og når TV2 News sender live lige ved siden af, er det vigtigt at vise fuld kampånd.

– Ja ja, det ved jeg godt, lyder svaret. Men der bliver samtidig grinet. Værre er krigen om pladserne heller ikke.

– Peter, kan du ikke lige sørge for, at jeg får to plakater, en stige og nogle strips hen til Store Torv. For der er kun én af de store lygtepæle tilbage, og den vil jeg have, halvråber Niels Plum (V) ind i telefonen. I den anden ende af røret er folketingsmedlemmet Peter Juel-Jensen. Han har forladt Borgen og degraderet sig selv til vandbærer for en stund. Peter Juel-Jensen er ikke typen, der er til fine fornemmelser og er hoppet i arbejdstøjet for at hjælpe sin lokale kandidat, Niels Plum, i forsøget på at skaffe ham en enkeltbillet til Bruxelles.

Det rene plumrevand

Det er den tidligere viceborgmester fra Nexøs første EP-valg. Det gør han ikke for sjov.

– Man stiller ikke op for ikke at blive valgt. Man stiller op for at blive valgt. Vi kæmper en brav kamp og ved godt, at sandsynligheden ikke er så stor. Men det genererer mig ikke i valgkampen, siger Niels Plum, hvis indsats naturligvis også har en betydning for partiets landsresultat samt for spidskandidat og nuværende parlamentsmedlem Morten Løkkegårds chance for at beholde sit adgangskort til de hellige politiske haller.

Niels Plum har nogle meget konkrete og håndgribelige forslag i ærmet, som kan kommunikeres mere enkelt en moderpartiets overordnede mærkesager. Atomkraft nu og en kæmpekanal hele vejen ned gennem Norden.

– Vi skal ind og have reddet Østersøen. Det er der altså nogen, der er nødt til snart at tage sig af. Den er ved at være det rene plumrevand, og der er jo ikke ilt; der er jo ikke salt nok.

Så hvis vi skal have noget liv og biodiversitet, er det nu, vi skal i gang og sætte os sammen alle otte lande, der ligger ud til Østersøen.

Og så er det, at Niels Plum trækker et af sine særdeles konkrete forslag ud af ærmet. Her må vores nordiske brødre og søstre hellere spidse øre.

– Jeg har en fuldstændig vanvittig idé om at lave en kanal fra Barentshavet og hele vejen ned langs den svensk-finske grænse samt igennem lidt af Norge og på den måde få noget mere vand, ilt og salt ned i Østersøen, siger han.

Niels Plum erkender dog også i samme ombæring, at han ikke er helt færdig med at trække streger på landkortet.

– Det kan være, at det er en fuldstændig åndssvag idé. Jeg har ikke undersøgt det nærmere. Vi skal jo starte et sted, siger han.

SÅ ER DER BREAKING NEWS PÅ TORVET I RØNNE! TV2 News var på pletten, da lygtepæljagtsæsonen gik ind. Foto: Søren Strandman-Møller

Barsebäcks bror i baghaven

Et andet sted at starte kræver en reaktor eller to. Niels Plum vil have atomkraft i Danmark hurtigst muligt.

– Energiøen er en rigtig god idé, og det er fornuftigt, at vi sat nogle vindmøller op. Men vi er også nødt til at tænke på en langsigtet, holdbar løsning, og den hedder atomkraft.

Hvor sådan en tingest skal placeres, synes Niels Plum er komplet underordnet.

¬– Hvis det er smart at lægge det i Danmark, så er det sådan, man gør. Hvis det ikke er smart at lægge det i Danmark, så lægger man det et andet sted og får strøm derfra. Vi er nødt til at have noget vedvarende co2-neutral energi, siger han.

Hvis det kunne være smart at lægge et flydende atomkraftværk her ved Bornholm, er du så tilhænger af det?

– Det er jeg, jeg er overhovedet ikke bange for det. Om så det skulle være i min baghave, at de skulle sætte det op, så er det helt i orden for mig. Det er jo ikke atomkraft, som vi kendte det i gamle dage, det er meget mere sikkert. Men det duer altså ikke, at vi bare sætter nogle små anlæg op. Det er skal være nogle store anlæg, slår Niels Plum fast.

Selvom man kæmper om de samme lygtepæle, er smil det bedste våben. Til venstre for Niels Plum står Danmarksdemokraternes kandidat, Renate Hendriksen. Foto: Søren Strandman-Møller

Krudt og kugler made in Europe

Plums ærmer er ikke tomme for idéer. Men denne her kræver nok lidt hjælp fra en pisk, der skal svinges over dem nede i parlamentet. I hvert fald over dem, som bestemmer, hvordan vi europæere skal kunne forsvare os mod Putin og lignende despottyper.

– Vi bliver nødt til at få opbygget et fælles forsvar. Det kan jo ikke nytte noget, at italienerne har et system, franskmændene har et andet, danskerne har et tredje, og der er ikke noget af det, der kan snakke sammen. Vi skal i gang med at lave krudt og kugler og kanoner og fly, så vi bliver uafhængige af andre, siger han

Og her mener Niels Plum altså fuldstændig uafhængig af alle andre i alle henseende.

– Det kan ikke hjælpe noget, at vi er afhængige af russisk gas, eller om amerikanerne synes, det er i orden at have nogle krigsfly, lyder de afsluttende ord fra Niels Plum.

Stigen er ankommet, plakaterne bliver holdt frem. Niels Plum kravler et par trin op, mens Peter Juel-Jensen holder fast. Men åbenbart ikke godt nok, for pludselig er det hele ved at ende i en gang ufrivillig kluddermor med kandidat-Plum, der er lige ved at plumpe ned på torvets brosten.

De to garvede politikere får dog styr på situationen og undgår dermed at få valgkampen skudt i gang med et ordentlig brag.