– På et tidspunkt stoppede jeg med at spille professionelt fodbold, og der er det klart, at der skulle man lige finde relationen igen, fortæller Mikki, som nød at være i sin fars selskab, da han var en person med humor og havde en lethed til livet.
Vigtigt at sige tak for kampen
Niels-Peter har ikke kun gjort et stort indtryk på sin søn, men også på de andre børn, som han trænede i RIK. Niels-Peter var nemlig ikke kun god til at lære dem at spille fodbold, men også til at opføre sig ordentligt og have respekt for modstanderen.
– Han har virkelig været med til at forme mig som person og indprente nogle værdier i én, fortæller Marcus Persson og peger på, at Niels-Peter for eksempel havde et kæmpe fokus på, at man skulle sige tak for kampen.
– Måske en ligegyldig ting for mange inklusiv mig selv i den alder, men jeg synes bare det viser, hvordan han forsøgte at lære os at vise respekt over for ens modstandere. Fordi man lærer det i så ung en alder, bliver det noget, man tager med sig, og man får derved respekt for mennesker generelt. En uvurderlig egenskab blandt mange andre, som han har givet mig med videre, fortæller han.