Dødsfald: Hans 'Foto' var grundig med alt i sit liv

Hans Schou Hansen, der i mange år var fotohandler i Nexø, er død.

Familien har skrevet mindeord om Hans Schou Hansen, der døde den 3. april, 70 år gammel:

En mand af få ord har stille forladt os…

Hans var af mange kendt som Hans "Foto" eller blandt ældre venner som "Hänka".

En omgængelig mand, vellidt af mange, men aldrig én som gjorde væsen af sig selv eller råbte højt.

Han nåede at give os sit nærvær i 70 år, hvoraf han var gift i 45 af dem med sin elskede hustru, Elisa Ingeborg Hansen, med hvem han havde to drenge.

Han var – som det er meget typisk rundt omkring på øen, synonym med sit job, som han besad i over 40 år.

Siden han var teenager, havde han gået meget op i fotografering, og gik tidligt i lære som fotohandler under Ib Sigurdsson, som ejede Fotohjørnet i Nexø.

Lange dage i butikken

Senere gik han i kompagniskab med Niels Plum og overtog ejerskabet af Fotohjørnet i 1984.

Derfra tog han rollen som forretningsdrivende meget på sig, og helligede sig dette til fulde.

Det blev mange, lange dage og meget lidt ferie – dette var sigende for Hans, som var en mand, der ikke gjorde noget halvt, men altid var grundig omkring alt i sit liv.

I sine unge dage var han ganske aktiv blandt andet i Nexø Roklub, hvor han tilegnede sig sit kælenavn "Hänka" – derudover i skydeklub i Svaneke, på Fritidshuset i Nexø og en overgang underviste han også i foto på ungdomsskolen i Nexø.

Fritidsaktiviteterne gled lidt i baggrunden efterhånden som arbejdslivet tog over – på nær fiskeklubben "Ædelfisken", som han var med til at grundlægge. Han bestred posten som kasserer der i mange år, indtil få uger før sin død.

Fiskeri og jagt var dér han kunne komme ud i naturen og slappe af, og siden han gik på pension yndede han at spille billard i Folkets Hus i Snogebæk.

Ole Opfinder

Mange kendte ham som den venlige, rolige fotohandler man mødte i butikken.

På hjemmefronten var han om muligt lige så rolig og grundig – hans perfektionisme viste sig i den velholdte have, og flere af de ting, han selv byggede med sine ikke helt beskedne evner indenfor tømrerarbejde.

Han havde altid projekter, han nørklede med, og han havde en evne til altid at finde løsninger på såvel praktiske som upraktiske problemer, med en nærmest "Ole Opfinder"-agtig tilgang.

Hans vil blive savnet af alle, nære som bekendte og efterlader sig et minde om et liv i fred og fordragelighed.

Døden kom som en nådegave efter mange års kamp mod kræften.

Æret være hans minde.