– Ah, det er jo et meget eksistentielt spørgsmål. Hvis man skal holde sig til fritiden, for arbejdet tager selvfølgelig en ret god portion, vil jeg sige, at jeg er familiemenneske med stort F. Vi har et dejligt sommerhus, som vi nyder at være i, og det giver mulighed for at afreagere lidt i en stor have, hvor der er ting, der skal fældes, saves i, bankes og bygges. Det er ret fedt at komme ud og lave nogle ting i fritiden, når jeg bruger meget tid ved skrivebordet. Og så har jeg en stor glæde for ”the finer things in life”. Jeg elsker at rejse, elsker selv at lave god mad og drikke god vin. Så er tiden ved at være fyldt ud.
Ja, det er jeg næsten klar over.
– Og jeg ved ikke, om du kan se det, men der står et klaver bag mig.
Jo, når du drejer skulderen...
– Det kunne være en ambition at gøre endnu mere ved det. Desværre bliver det til alt for lidt. Det er også en god måde at få tømt hovedet på efter en lang dag.