– Jeg gav Sidsel et trædrejningskursus i gave, og hun blev vildt god til det. Så tænkte jeg, det der vil jeg også lære. Så jeg begyndte at dreje meget i træ ,og syntes, at det var vildt sjovt. Problemet er bare, at hvis man har arbejdet på en skål i fem timer og træet flækker, så er skålen ødelagt. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne ville undersøge andre materialer, og sådan startede interessen for ler. Med ler kan man dreje på en vase længe og komme til at ødelægge den. Men så kan man bare starte forfra. På den måde er leret meget taknemlig at arbejde med. I Danmark sætter folk også mere pris på keramik end på træ.
Er din plan at leve delvis af din keramik?
– Helt sikkert. Hvis jeg kunne arbejde bare fire dage om ugen, så ville jeg være glad. Lige nu er jeg i gang med at undersøge forskellige gallerier rundt om i verden for at finde ud af, hvor mit arbejde kunne passe godt ind. Jeg har kontakt til en gallerist i Paris, som meget gerne ville besøge Bornholm. Jeg er efterhånden ved at være der, hvor jeg har noget jeg vil vise frem.
– Jeg er vanvittig selvkritisk, så jeg vil gerne have, at det er mit bedste arbejde, hvis jeg skal vise noget frem til en gallerist. Det er virkelig interessant, hvor kritisk man kan blive, for jeg har ellers haft nogle ret fede udstillinger. Både i Paris og København, blandt andet i forbindelse med den Japanske design festival. Jeg opbygger typisk en selvkritik hele året, og tænker, "det her duer ikke til noget". Men når jeg så alligevel præsenterer det, så vækker det interesse.
Hvor tror du din selvkritik kommer fra?