Under normale omstændigheder havde det foregået i søndags - dagen inden valdemarsdag 15. juni for at mindes dagen i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland. Men sådan kunne det ikke være i år.
Fejringen skal nemlig foregå i Allinge Kirke, og som de fleste nok ved, så var der et lille arrangement i den forgangne uge og weekend i Allinge. Derfor valgte lokalafdelingen at udskyde fejringen til søndag 23. juni i stedet. Det fortæller Tom Idon Nielsen, der er formand for Dannebrogssamfundet på Bornholm.
Præsten holder andagt, mens der også afholdes flagtale af tidligere lokalformand Finn Rasmussen. Der skal derudover uddeles ny flagdug til KFUM og KFUK - for foreningerne trænger virkelig til en udskiftning, fortæller Tom Idon Nielsen. Herefter kan man få en bid brød og en kop kaffe i Kærnehuset.