Arbejdsmæssigt har fokus primært været på servicering af små og mellemstore kunder som deres revisor, rådgiver og sparringspartner. Peter Skov Hansen var i en periode leder af skatteafdelingen og senere hele kontoret i Birkerød, som bestod af mere end 100 medarbejdere, og han blev en del af ledergruppen i København.
Peter Skov Hansen valgte i 2012 at fratræde Deloitte for at reducere arbejdsmængden og få mere tid til familien og sig selv. Samtidig blev beskikkelsen deponeret.
Peter Skov Hansen er på 44. år gift med Grethe. Sammen har de sønnen Mikael, og de er så heldige, at denne sammen med Pernille har skænket dem to dejlige børnebørn – Thorbjørn og Frida – som kun bor 500 meter væk.
Sport har altid fyldt meget hos Peter. I de yngre år fodbold og badminton. Senere også cykling og triatlon, og det er blevet til mange lange cykelture i Danmark og i bjergene i Frankrig og Italien herunder La Marmotte, Geneve – Nice, Stelvio og mange ture op ad Alpe d'Huez. Copenhagen Marathon var planlagt til i år, men det blev desværre aflyst.
Dagen bliver fejret sammen med den nærmeste familie.