– Det handler selvfølgelig om de konkrete forhandlinger, hvor man sidder i timevis med halvdårlig kaffe, men det er også i høj grad den løbende dialog. Forberedelserne til en overenskomstforhandling begynder allerede et år før med at få indsamlet krav, og når man er færdige med at forhandle, er der nærmest et års opfølgning med at redigere aftalerne. Det man aftaler ved overenskomstforhandlingerne er de centrale bestemmelser, men det der sker mellem forhandlingerne er alt det lokale, hvor man udfylder aftalerne, og hvor man har alle de drøftelser, som skal til, for at man får attraktive arbejdsvilkår på arbejdspladserne. Man skal hele tiden følge op på, hvad der rører sig. Det helt oplagte eksempel er corona, som rejste en masse behov for supplerende aftaler. Det kan også være ny lovgivning, som skal indarbejdes i aftalerne, siger Dorthe Kofoed.
Sproglig student blev økonom
Dorthe Kofoed er sproglig student fra gymnasiet i Rønne. Hun læste økonomi på Københavns Universitet, inden hun blev ansat i Dansk Sygeplejeråd.
Lige siden har hun faktisk beskæftiget sig med forhandlingsområdet, hvor hun tidligere har været chefkonsulent og forhandlingsøkonom i Sundhedskartellet (forhandlings- og samarbejdsfællesskab for otte faglige organisationer inden for sundhedsområdet).