Birger valgt til stor formandspost

Den tidligere lokalformand for Ældre Sagen på Bornholm, Birger Rasmussen, er onsdag officielt blevet valgt som formand for Ældre Sagen på landsplan.
Det skete på et landsmøde i Nyborg, hvor over 50 procent af foreningens 215 lokalforeninger skulle stemme for Birger Rasmussen som formand. Det skriver TV 2 Bornholm.
Allerede i sidste uge stod det klart, at chancerne var store for, at den indtil nu konstituerede formand ville blive valgt, da Steen Thomsen, der overtog posten som lokalformand på Bornholm efter Birger Rasmussen, kunne fortælle til Tidende, at Birger Rasmussen var eneste indstillede kandidat.
– Jeg stemmer i hvert fald på ham, lød det i den forbindelse fra Steen Thomsen, og det var der altså også mange andre, der gjorde onsdag i Nyborg.
Birger Rasmussen har siden december 2022 været fungerende formand for Ældre Sagen, efter at den tidligere formand stoppede. Nu kan han officielt kalde sig formand for organisationen, der har 960.000 medlemmer på landsplan, mens afdelingen på Bornholm per 9. november har 7.857 medlemmer.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration