Barnebarn med rørende afsked: Jeg kommer til at savne dig, farfar

Barnebarn skriver mindeord om tidligere skoleinspektør Bent Ole Hansen.

Mindeord indsendt af Ann-Marie Frimand, Sletten i Rønne: I anledning af min mand Bent Ole Hansens død, skriver mit 16-årige barnebarn dette brev til sin farfar:

Kære farfar, ja – det er lidt hårdt for mig må jeg indrømme, at du ikke er her mere – og det vil forblive hårdt. Jeg glemmer aldrig det opkald, jeg fik fra far og mor på efterskolen, om at du var død. Min krop gik helt i baglås og alt blev tomt.

Det var så uventet. Jeg syntes ikke, du var klar til at dø – men måske var du mere klar til det, end jeg troede? Jeg ved, at det sidste du ønskede, var at blive spærret inde på et plejehjem. Der er et udtryk, der hedder "Han døde, mens hans gjorde det, han elskede", og du spillede dit sidste spil padel, lige inden du døde – men du havde nok foretrukket tennis!

Du var en flot og stærk mand på 85 år – det er godt gået. Du var en ambitiøs mand, du gjorde altid tingene færdige, og du var alle børns helt. Jeg har aldrig mødt et barn, eller for den sags skyld en voksen, der ikke kunne lide dig.

Din søn er meget ked af det, og det ved jeg. Det har din kone sagt. Hun savner dig også. Der er mange af mine jævnaldrende, der aldrig har mødt deres bedsteforældre. Jeg føler mig heldig, at jeg nåede at kende dig i så lang tid. Men det er snyd og unfair, for der var så mange ting, jeg ville vise dig – når jeg får huen på, får mit første job, måske en familie og børn. Jeg ville ønske, at du kunne komme tilbage, og at det hele bare var en ond drøm.

Og til dig farmor, som læser dette brev. Jeg håber, du klarer dig, selvom jeg ved, hvor fortabt du føler dig nu. Men du er en stærk og snakkesalig (ha-ha) kvinde, og jeg ved, at du og farfar havde et godt og langt liv sammen – og at I elskede hinanden.

Jeg kommer til at savne dig, farfar. Din nynnen, dit smil og dine morgenmadssild, som jeg stadig ikke har lært at spise. Måske skulle jeg prøve en dag?

Kærlig hilsen Petra