– Vi havde en, der hed Poul-Erik Holst, og når han og Annelise Molin var sammen, var der simpelthen ballade i luften. Og den uenighed i gruppen var til sidst ikke til at holde ud, så vi var 10-12 stykker, der i stedet dannede Borgerlisten.
Var det kun personlig uenighed, eller var der også politisk uenighed?
– Der var politisk uenige. Især om skoleproblematikken, men der var også andre ting. For eksempel hvad der skulle være af udvikling i Nexø. Jeg kan huske senere hen, stadig mens Annelise Molin var der, at de fik gennemtrumfet, at vi skulle have nogle nye kloakdæksler, da Nexø havde jubilæum som købstad. Det kostede en masse penge at få lavet, hvilket vi ikke var så glade for. Vi syntes bestemt, at de penge kunne være brugt anderledes. For eksempel på skolevæsnet.
Men det var jo Tidende vi kom fra. Hvad synes du, Tidende kan blive bedre til?
– Altså personligt synes jeg, der er lidt for store billeder i. Man kunne måske gøre billederne lidt mindre. De behøver ikke fylde en hel side, og da jeg ikke går så meget op i sport, så synes jeg, der er lidt for meget sport. Men det kan man jo ikke ændre, bare fordi en person synes det. Der er jo mange, der er sportsinteresseret. Men jeg synes hvert fald, man skal begrænse pladsen til billederne, ellers kunne jeg ligeså godt købe billedebladet.