Det vigtigste ord i Danmark
Og hvad er det så for en filosofi, som har fået apotekerens arbejdsliv til at glide som en leg? Gert Møller Jensen peger op på de tre blå bogstaver, der troner på reolen bag skrivebordet.
– Det er Pyt-knappen. Når man har 24 kvinder ansat, så skal man engang imellem huske at lade være med at tage tingene alt for alvorligt. Når folk skejer ud over et eller andet, eller man selv bliver irriteret, så hjælper det at vende skråen og tænke: hvor meget betyder det egentlig? Det kan godt være, vi er uenige om tingene, det kan godt være, at folk opfører sig dumt – det kan være mine medarbejdere, det kan være kunderne, det kan være mig selv – men så har vi det danske ord, pyt. Det er det bedste danske ord, der findes, siger Gert Møller Jensen.
Jubilæet på tirsdag fejres med en tur i teateret og 30 procent rabat på alle cremer, shampoo, plaster, fodindlæg og vitaminer og alt andet, der ikke er lægemidler.
Rabatten gælder både i Nexø, Allinge og Aakirkeby.