– Altså oprindeligt er jeg uddannet tjener og har arbejdet 20 år i hotel- og restaurationsbranchen, så det var noget helt nyt, da jeg flyttede til Bornholm og skulle skifte den branche ud med møbelbranchen, men jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud i nogle nye projekter og lære noget nyt. Og det er jeg heller ikke med hensyn til maling. Det handler om at sætte sig godt ind i nogle produkter, og så finde ud af, hvilke kunder man har med at gøre.
Hvilken rolle får du i butikken?
– Det er Colourplus, der har købt Thorsens Farvehandel fra 1. januar i år. Det er en kæde med nu syv butikker, der er ved at blive bygget op i Danmark. De nye ejere har så ansat mig som bestyrer i forretningen. Hans-Ole har været her i 46 år, og han er jo en institution her i butikken, så det er nogle store sko, jeg skal udfylde. Og heldigvis bliver han i butikken året ud, så jeg har ham at sparre med. Og så er jeg så heldig, at der følger to medarbejdere med. Jeg har Lone, som har været her i to år, og Vivi, der har været her i 22 år. Og det er nogle dygtige folk, der kan en masse i forvejen.
Hvad tænker du om fremtiden?
– Altså ud over nogle gaslækager i Østersøen, så er jeg ikke bekymret for noget. Det, jeg kigger på, er, hvordan vi kan vækste butikken. Hvordan kan vi blive rigtig gode, og hvordan kan vi tilbyde vores kunder de rigtige produkter og få dem præstenteret på den rigtige måde. Derfor kigger vi også på nogle nye større lokaler.