Dårlig topplacering til Bornholms Politi

En ny undersøgelse af politiets håndtering af sager om personfarlig kriminalitet har ført til kritik fra statsrevisorerne. I en kategori ligger det lokale politi på en andenplads. Politidirektør Martin Gravesen kommenterer kritikken.

Statsrevisorerne var mandag ude med kras kritik af politiet. Bornholms Politi gør sig især bemærket på et område.

Kritikken kommer på baggrund af en ny undersøgelse af politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet i perioden fra 2019 til første halvår 2025.

Kun anklagemyndigheden må henlægge sådanne sager. Alligevel sker det, at medarbejdere uden bemyndigelse gør det. Faktisk står medarbejdere uden bemyndigelse for 37 procent af henlæggelserne her på øen. Kun hos Københavns Vestegns Politi er andelen højere.

Rigsrevisionen har samlet undersøgelsens resultater i en beretning, som også beskriver politiets håndtering af skarpe voldtægtssager, sager om chikane og forfølgelse og voldsepisoder i nattelivet.

En særlig paragraf

I forhold til voldtægter har Rigsrevisionen undersøgt, hvor stor en andel af de skarpe sager, der er oprettet som undersøgelsessager. Her på Bornholm er det 12 procent, hvilket placerer det lokale politi i midterfeltet.

Ifølge Rigspolitiets retningslinjer må det kun ske helt undtagelsesvist, at politiet opretter en voldtægtssag som en såkaldt undersøgelsessag. I stedet skal de som udgangspunkt oprettes som en skarp sag straks efter modtagelse af anmeldelsen.

Bliver en voldtægtssag oprettet som en undersøgelsessag, må den maksimalt ligge i 14 dage, før den konverteres til en skarp sag eller henlægges. Den tidsfrist overholder Bornholms Politi i 41 procent af sagerne, viser undersøgelsen.

Når det gælder anmeldelser om chikane og forfølgelse registrerer Bornholms Politi det i 10 procent af tilfældene som stalking, mens de resterende 90 procent registreres som tilhold. Det fremgår af beretningen, at der i 2022 blev indført en særlig paragraf i straffeloven om stalking, hvor straffen er hårdere.

Anmeldelser om voldsepisoder i nattelivet bliver i 76 procent af tilfældene registreret som voldssager, mens de tilbageværende 24 procent registreres som forstyrrelse af den offentlige orden. En sag om forstyrrelse af den offentlige orden har en lavere strafferamme end en voldssag.

Stærkt foruroligende

Politiet må som udgangspunkt ikke henlægge sager om personfarlig kriminalitet på grund af ressourcer. Alligevel har landets politikredse henlagt 456 sager om netop personfarlig kriminalitet med henvisning til ressourcer. Det er blandt andet sager om vold, trusler på livet og besiddelse af børneporno.

Politiansatte fra næsten alle politikredse tilkendegiver, at de opretter voldsepisoder i nattelivet som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, fordi deres ledelse ønsker det.

I en kommentar til Rigsrevisionens beretning skriver statsrevisorerne, at de finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning.

De hæfter sig også ved, at et stort antal sager henlægges af medarbejdere, der ikke har bemyndigelse til det, og i nogle tilfælde med forkert begrundelse.

Konsekvensen af denne praksis er ifølge statsrevisorerne, at politiet henlægger sager om personfarlig kriminalitet, som kunne have været opklaret. Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse, og de kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.

Ganske få sager

Tidende har bedt politidirektør Martin Gravesen hos Bornholms Politi om at forholde sig til kritikken.

– Bornholms Politi tager Rigsrevisionens kritik alvorligt, men er ikke enig i alle konklusioner. Politiet modtager hvert år mange anmeldelser og rejser mange sigtelser. Det er i den sammenhæng nødvendigt at foretage prioriteringer for at sikre, at ressourcerne anvendes dér, hvor behovet og effekten er størst, siger han.

Han tilføjer, at politiet er bemyndiget til at henlægge en lang række sagstyper. I andre sagstyper er det Anklagemyndighedens ansvar.

– I den anførte periode fra 2019 til 2025 har politiet henlagt nogle få sager, selvom kompetencen rettelig var Anklagemyndighedens. De, i beretningen anførte, 37 procent dækker således reelt over ganske få sager. Sager skal selvsagt henlægges efter reglerne. Det er dog værd at bemærke, at afgørelsen om at henlægge de anførte sager ikke har været forkert, men alene kompetencen, siger Martin Gravesen.