Bestand ukendt: Minkbanden fanger 175 dyr hvert år

Minkene har det godt i den bornholmske natur, og det er utopisk at forestille sig, at man kan komme af med dem, medmindre de bliver ramt at en speciel sygdom, vurderer skovfoged og vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Bornholm.

At udrydde vilde mink i den bornholmske natur er lige så svært, som det var for den korinthiske sagnkonge Sisyfos at trille en kæmpemæssig sten op ad en bakke, altså umuligt. Så sent som i denne uge har Tidende fået tilsendt et billede af en mink i Aarsdale, og de pelsede skadedyr har det godt her på øen. Desværre. Sådan lyder det fra skovfoged og vildtkonsulent John Orbitt i Naturstyrelsen Bornholm.

Med billedet fulgte et spørgsmål om, hvor mange vildfarne mink, der er på Bornholm. Det spørgsmål er der ifølge John Orbitt ingen, der kan svare på.

– Jeg ved ikke, hvor mange vilde mink, der er på Bornholm. Det er kropumuligt at svare på, men der er i hvert fald flere tusinde. Med hvad det mere præcist er, er der ingen, der har tal på overhovedet. De har det desværre rimelig fint, siger han til Tidende.

Korps af frivillige jægere

Det kommer ikke bag på ham, at der er set en mink i Aarsdale. Kysten og havnene er populære, fordi der er et rimelig godt fødegrundlag. Der er også mink inde midt på øen, og de søger ofte mod vandet om efteråret.

– Der er næsten altid isfrit året rundt, også i havnene, og der er altid noget mad, de kan finde, siger John Orbitt.

Af samme grund er havnearealerne det primære indsatsområde, når det gælder bekæmpelsen af mink i naturen. Der er et korps af frivillige jægere, en såkaldt minkbande, som bekæmper de vilde mink, især på øens havne.

– Vi har fangere til at sætte fælder op der, siger John Orbitt.

Derudover gør de bornholmske jægere generelt, hvad de kan for at bekæmpe minkene, tilføjer han.

– På den måde fanger og regulerer vi omkring 175 mink om året. Det har ligget nogenlunde stabilt de sidste mange år. Det kan svinge ganske lidt, men det er på det niveau, og det er det, vi gør, siger skovfogeden og vildtkonsulenten.

Helt utopisk at tro

I 2020 udsendte Miljøstyrelsen en forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark. I den konkluderer styrelsen, at alle erfaringer peger på, at det ikke vil være muligt at udrydde minken fuldstændigt i Danmark. Samme vurdering har John Orbitt af situationen på Bornholm.

– Den eneste måde, vi kan slippe af med dem på, er, hvis der kom en eller anden speciel sygdom, en virus, der kun går på mink. Men hvis vi skal regulere os ud ad det på den ene eller anden måde med fælder, skydevåben og så videre, så tror jeg ikke på, at vi kommer af med dem. Det er helt utopisk at tro på, siger han.

Dermed ikke sagt, at reguleringen er ligegyldig. Den gør, at man kan holde minkene nede på et rimeligt niveau, nu hvor de lever frit i naturen.

– Dem, vi har nu, er ikke undslupne mink. Måske for mange år siden, men generelt er det vilde mink, som bliver født derude og har tilpasset sig naturen, så det bliver svært at komme af med, siger han.

Rigtig gode jægere

Ifølge John Orbitt er det største problem ved minkene, især hvis der kommer for mange, at de er rigtig gode jægere, der både kan løbe på jorden og svømme. Samtidig er de ikke kræsne, så de tager alt på deres vej.

– Det kan være på vores fuglevildt, måske fasaner som ruger på jorden. Det kan være gæs og ænder. De tager hvad som helst. Det kan være vores fisk, og det kan være vores padder, vores skrubtudser. De er også hårde ved ørredynglen i åsystemet. Alt tager de simpelthen. Alt som i alt, siger John Orbitt.

Fra gamle dage er det velkendt, at der kan opstå sand blodrus, når en mink er på jagt.

– Hvis mink kommer til et hønsehus eller ind et sted, hvor der er noget fjerkræ, for det tager de også, så kan de godt finde på at dræbe otte-ti høns, selvom de for eksempel kun har brug for den ene. Der går lidt blodrus i det. Så der er mange problemer med dem rundt omkring. Derfor bekæmper vi dem, så der ikke bliver så mange, fortæller skovfogeden og vildtkonsulenten hos Naturstyrelsen Bornholm.