Økonomiske vismænd beder om nye beregninger af energiø

Selv hvis det ikke er muligt at værdiansætte betydningen af Energiø Bornholm for europæisk energiuafhængighed, bør regeringen genberegne samfundsøkonomien i projektet, mener Det Økonomiske Råd.

De økonomiske vismænd gentog tirsdag deres kritik af den manglende samfundsøkonomiske begrundelse for at investere milliarder i Energiø Bornholm.

Det skete i et diskussionsoplæg, som Det Økonomiske Råd tidligere har brugt til at efterspørge en genberegning af det dansk-tyske havvindmølleprojekts samfundsøkonomi.

I den politiske aftale fra februar blev der anvist finansiering til en samlet dansk støtte på forventet 43 milliarder kroner. Heraf udgjorde den forventede statsstøtte til producenten, som skal findes efter udbud, 23 milliarder kroner. Størstedelen af det resterende beløb går til at betale for landanlæg og kablerne til Sjælland.

Til sammenligning blev det centrale skøn for støtten til producenten i Energistyrelsens samfundsøkonomiske analyse fra 2023 sat til 15 milliarder kroner.

"Det indikerer, at vilkårene for havvind er forværret væsentligt siden 2023, hvor Energistyrelsens analyse viste negativ samfundsøkonomi under de fleste antagelser," skriver vismændene.

"De ændrede forudsætninger siden 2023 gør en genberegning mere relevant. Hvis nogle gevinster såsom værdien af mindsket afhængighed af energi fra Rusland ikke kan værdisættes og medregnes, kan analysen bidrage til at tydeliggøre den politiske betalingsvillighed for disse udeladte gevinster," pointeres det.

"Projektets betydning for dansk og europæisk import af energi bør derfor belyses. Det kan desuden være relevant at sammenligne samfundsøkonomien – dansk og internationalt – med konkurrerende projekter såsom havvind tættere på Sjælland," slutter vismændene.

Afhænger af markedspriser

De 23 milliarder kroner er det aktuelt bedste bud på statsstøtten over 20 år, men beløbet på checken kan blive højere, hvis markedsprisen for el bliver relativt lav, mens vindmøllerne er i drift.

Energiø Bornholm har nettoudbetalingsloft på 139 milliarder kroner, som Danmark og Tyskland skal dele. Da Tyskland skal aftage hovedparten af strømmen, er den danske del af udbetalingsloftet 41,7 milliarder kroner.