Lokale kræfter går på scenen med barokopera

NOTITS | KULTUR | 26. MAJ • 16:00
Af:
Luna Skovhus Hjorth
NOTITS | KULTUR | 26. MAJ • 16:00

Henry Purcells barokopera Dido og Aeneas kommer til Bornholm i juni.

Operaen fra 1689 varer omkring en time og synges på engelsk, men publikum får hjælp undervejs af en dansk fortæller. Forestillingen opføres semikoncertant, det vil sige uden kulisser og større scenografi.

På scenen står en række bornholmske sangere og musikere. Mathilde Kirknæs synger rollen som dronning Dido, mens Tobias Aabye Dam synger prins Aeneas. Også blandt andre Kristin Schmidt, Ursula Bambuch, Christine Simpson, Karin Holm Sørensen, Simon Oberst, Karin Bienz og Stuart Goodale Simpson medvirker.

Historien bygger på fortællingen om Dido og Aeneas fra Vergils Æneiden, men får ekstra dramatik med hekse, troldkvinden Sorceress og komiske indslag undervejs. Rebecca Forsberg Svendsen dirigerer.

Opførelserne finder sted i Gudhjem Kirke 9. juni og Sct. Nicolai Kirke i Rønne 10. juni. Begge dage begynder forestillingen klokken 19. Billetter koster 100 kroner og kan købes i døren fra klokken 18.30. Unge under 18 år har gratis adgang.

Forestillingerne er støttet af Bornholms Brand, Musik- og Teaterrådet i Bornholms Regionskommune og Nordeafonden.



INDENFOR

Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem. Det er notorisk fart over feltet for Mikkel Marschall, skaberen af sol over Gudhjem. Men lidt mindre end tidligere, for en en voldsom stresssygdom lærte ham, at man er nødt til at træde på bremsen, selv om det er svært.
FÅ ABONNEMENT