Allans bier trækker godt, og den første honninghøst nærmer sig

Biernes Dag blev lørdag markeret med åben bigård i Aakirkeby.

Bierne trækker godt hos biavler Allan Gylling Olsen lørdag middag ved hans bistader i Haveforeningen Aakirkeby på Gartnerbakken.

Lørdag er Biernes Dag på verdensplan, udråbt af FN for at rette fokus på biernes vanskelige kår og deres store betydning for, at vi alle kan få mad nok. Biavleren i Aakirkeby holder åben bigård og byder de fremmødte på en rundtur, mens han engageret fortæller om sin store hobby.

– Jeg har altid været interesseret i insekter, og specielt bier, myrer og hvepse. Jeg holder også myrer for sjov i små kunstige myrebo. Jeg tror, at jeg er fascineret af, at en bidronning kan blive til så mange bier. Jeg er også fascineret af træer og har plantet mange frugttræer her. Det er spændende at købe en grundstamme og pode den med et godt æbletræ, siger Allan Gylling Olsen.

Han har også sået nogle biblomsterblandinger i kolonihaven. Men det har været for tørt, så endnu er der ikke nogle blomster at se.

Vidste alt om bier – intet om biavl

– Jeg er gymnasielærer, og jeg pendlede i mange år til Gladsaxe. Jeg underviste i biologi, og jeg vidste alt om bier, men jeg vidste ikke noget om biavl. Da jeg holdt op med at arbejde i 2018, tog jeg biavlerkursus og begyndte at holde bier, fortsætter Allan Gylling Olsen, der ind imellem er vikar på Campus Bornholm.

Allan Gylling Olsen viser rundt og fortæller engageret om arbejdet med bierne.

– Man er nødt til at lære bistadets organisering – dronningerne, dronerne og bierne.

De sidste bøtter af sidste års honninghøst er til salg på Biernes Dag.  Foto: Holger Larsen

Biavleren producerer cirka 300 kilo honning i sin bigård, og han håber på Biernes Dag at komme af med de sidste bøtter af sidste års høst.

– Jeg holder det lidt nede, for det er et stort arbejde, siger han.

Gang i røgpusteren

Allan Gylling Olsen ifører sig en bijakke og handsker, for nu skal han kigge til bierne. Han tænder op i røgpusteren med stumper fra æggebakker, og han fylder op med nogle tobaksstængler.

– Så kommer der en god tobaksdunst, griner han.

– Det bedste er i virkeligheden at bruge tørt græs, tilføjer han.

– Man skal arbejde roligt, og hvis man er nervøs for at blive stukket, kan det ikke nytte noget, at man ikke føler sig sikker. Derfor skal man beskytte sig. Det sidste stik, jeg fik var i november, da jeg skulle fjerne nogle foderkasser, og en bi havde fundet et hul i mine cowboybukser.

– Man giver bierne en "goddag". Så ved de, at der kommer nogen, siger han og sætter røgpusteren til hullet og giver bierne et pust røg.

– Røg ødelægger deres dufte, så de ikke kan kommunikere med hinanden. De tror, at det ved at brænde, og de fylder sig med honning. Så har de svært ved at stikke, fordi de ikke kan bøje bagkroppen, forklarer Allan Gylling Olsen.

Masser af honning

Et kig i kasserne viser, at der i nogle af dem er masser af honning i rammerne, så høsten er tæt på. Det passer meget godt med, at man normalt starter i juni, hvor rapsen er afblomstret.

Allan Gylling Olsen startede i det små med biavl i 2018. Nu underviser han begyndere i Bornholms Biavlerforening. Foto: Holger Larsen

– Man skal arbejde roligt, og hvis man er nervøs for at blive stukket, kan det ikke nytte noget, at man ikke føler sig sikker, siger biavleren. Foto: Holger Larsen

– Jeg kan også hente honning i august og september. I Jylland i den grønne ørken stopper man i juli, siger Allan Gylling Olsen.

Han mener i det hele taget, at Bornholm er et godt sted at være biavler, selv om han godt kunne tænke sig, at der var mange flere blomstrende planter.

– Krisen ligger i det grønne helvede. Der er ingen urter, ingen blomster, så når rapsen er ovre, hvor skal bierne så flyve hen? Jeg bor bedre her, fordi jeg er omgivet af haver, siger han.

Aflæggeren

Allan Gylling Olsen kigger ned i et bistade, som han kalder en aflægger:

– Vi skal se, om de er ved at lave dronningeceller, forklarer han.

Men der er ingen – og altså ingen ny dronning på vej i aflæggeren, som er en slags "børnehave", der skal sikre tilgangen af nye bier til bigården.

– Det er meget mystisk. Men sådan er det. Man kan ikke regne med, at bierne opfører sig som man gerne vil have, siger han.

Allan Gylling Olsen åbner et andet bistade og kigger på rammerne:

– Hov, de to fingerbøl dernede, det er dronningeceller. Nu er jeg fri for at købe en ny dronning. Det smarte er, at dronningerne kun tager 16 dage om at udvikle sig, hvorimod almindelige bier tager 21 dage, og droner længere tid.

Han finder flere dronningeceller, og så har han mulighed for at flytte nogle af dem over i den anden kasse, hvor der ikke var nogen.

– Så det ser ikke så negativt ud.

Der går dronningen

Allan Gylling Olsen åbner endnu bistade:

– Hov, der går dronningen, siger han og udpeger en bi, som er noget større end de andre.

– Når man køber en dronning af en anden biavler, får den et mærke på, en farve som årskode. Man fanger dem simpelthen og giver dem en klat på ryggen med en tuschpen eller noget neglelak. Jeg tror, de var gule sidste år. Så ved man, hvor gamle de er.

Rammerne i bistaderne efterses. Der er mange ting at holde øje med i bigården. Foto: Holger Larsen

– De professionelle biavlere udskifter dronningen efter to år, fordi derefter falder den voldsomt i æglægning, så man får færre bier. Og det er antallet af bier i de enkelte familier, der giver honning.

– Men altså, jeg er bare totalt hobbybiavler, understreger Allan Gylling Olsen.

De spiser jo også honning

Biavleren kan blive ved med at fortælle om sin store hobby – om at det er de gamle bier, som er de sure, men også er dem, som er fantastiske til at finde hjem over store afstande.

– Man skal som biavler huske, at selv om bierne flyver og flyver, og der er masser af honning, så må man aldrig tage al honningen fra dem. For de tusindvis af bier spiser jo også honning. Hvis man fjerner al honningen, så bliver de utrygge, og så stopper dronningen med at lægge æg. Hvis det så er sidst på sommeren, mister man på den måde vinterbierne, som bliver fede og kan holde hele vinteren til næste forår. Hvorimod dem, der kommer nu i foråret, de dør i løbet af to måneder, fordi de slider sig ihjel. Det er sådan noget man skal lære, fortæller Allan Gylling Olsen.

– Det sjove ved biavl er, at det hører ind under Landbrugsstyrelsen. Problemet er, at man ikke kan styre bierne. Men kan ikke give hver enkelt af dem et mærke, som med dronningerne. Man skal som biavler registreres Det Centrale Bigårdsregister. Hvis der opstår sygdom på en bigård, skal man vide, hvor der er andre bigårde. Men mange er ligeglade og er ikke medlem af biavlerforeningen, siger Allan Gylling Olsen.

– Det er mange år siden, at der var 100 medlemmer af biavlerforeningen. Nu er vi cirka 80, siger han.

Skolebigård på vej

Biavleren fra Aakirkeby er med i bestyrelsen i Bornholms Biavlerforening og underviser begyndere med mod på biavl. Kursisterne kommer en gang om ugen i Allans kolonihave.

Men det er meningen, at man snart skal holde kurserne i Multihuset i Østerlars. Man er nemlig ved at etablere en skolebigård ved den gamle skole, oplyser Allan Gylling Olsen.

Foto: Holger Larsen