Vild bestand på vej frem efter massedød

Antallet af vilde kaniner er voksende, fortæller landskabsforvalter i kommunen.

Går man en tur på Galløkken i Rønne en tidlig morgenstund, hvor solen kaster sine første stråler på det fredede landskab, og hvor motionsløbere, hundeluftere og andre mennesker endnu ikke er på færde, er der en god chance for at møde nogle af de dyr, som Gnags sang om helt tilbage i 1984 i hittet "Vilde kaniner".

Det er velkendt, at de hoppende pelsdyr lever på Galløkken og andre steder i den bornholmske natur, men i en periode har man ikke set meget til dem, fordi bestanden efter en omgang kaninpest var reduceret kraftigt. Det er der ikke noget odiøst i. Sådan er naturens gang, forklarer landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen i regionskommunen.

– Kaninerne på Bornholm gennemlever generelt en cyklus, hvor bestanden vokser i en periode og bliver ret stor. Så dør næsten alle kaniner af en virusinfektion, myxomatose, kaninpest, og cyklussen starter forfra, fortæller han.

Af samme grund varierer antallet af kaniner meget. Det gælder også på Galløkken, hvor de bor i huler.

– Det er nogle år siden, der sidst var kaninpest, og bestanden på Bornholm er generelt voksende, fortæller Morten Bach Jørgensen.

På kommunens hjemmeside kan man om de vilde kaniner læse, at de ikke er defineret som et skadedyr, og derfor kan regionskommunen ikke bekæmpe dem.

Naturstyrelsen fortæller, at vildkaninen er et socialt dyr, som lever i kolonier, der holder til i et stort kompleks af underjordiske gangsystemer med mange åbninger. Der er både hanner og hunner i kolonien, og der hersker en streng rangorden. Det dominerende individ er en han og hans rang tillader ham at parre sig med flest hunner. De søger føde i nærheden af kolonien og er overvejende nataktive.

Den vilde bestand af kaniner på Bornholm stammer ifølge Naturstyrelsen fra udsatte dyr.