Vil brænde lig klimavenligt - men det er forbudt

Vil brænde lig klimavenligt - men det er forbudt
Rønne Menighedsråd ønsker at erstatte den nuværende krematorieovn med en elektrisk, men det er ikke muligt med de gældende regler på området. Arkivfoto: Berit Hvassum
MILJØ | Mandag 5. august 2024 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | Mandag 5. august 2024 • 05:30

De nuværende regler på området gør det reelt umuligt at vælge en elovn til Bornholms eneste krematorium.

Fem år er der gået, siden Tidende første gang fortalte, at Bornholms eneste krematorium har brug for en moderne afløser, hvis afdøde bornholmere fortsat skal kunne brændes på hjemøen. Det nuværende krematorium i kælderen i kapellet på Rønne Kirkegård er simpelthen ikke tidssvarende, og de tekniske installationer svarer ikke længere til gældende miljøkrav.

Siden har Rønne Menighedsråd arbejdet på at finde den helt rigtige løsning. Projektet ligger klart, og det er foreløbigt godkendt i Københavns Stift. Alligevel vurderer formand Johnny Winther Holbech, at der går nogen tid, inden menighedsrådet er i mål.

– Sådan et projekt tager lang tid, men der bliver arbejdet på det, og brikkerne bliver flyttet frem lidt og lidt, så det skal nok tage et par år endnu, inden vi er i mål, siger han.

En af udfordringerne er, at Rønne Menighedsråd sigter mod en elovn ud fra den tanke, at meget i samfundet skal væk fra fossile brændstoffer og over på el for at reducere klimaaftrykket.

– Der er vi lige lidt fremme i bussen, for det er der ikke rigtig nogen andre, der har i Danmark. Det er myndigheder som kommunen og andre, der skal give tilladelse til det. Der er ikke rigtig noget regelsæt endnu, så der skal nogle ændringer til, og der bliver trykket på Miljøstyrelsen. Alle kan se, at det er en rigtig god idé med en elovn i stedet for at køre på olie og lignende, siger Johnny Winther Holbech.

100 grader for lidt

Temperaturkravene i de nuværende regler gør det umiddelbart svært at vælge en elovn i stedet for en, der bruger fossile brændstoffer. Miljøstyrelsen stiller krav om en temperatur på 800 grader i krematoriets efterbrændkammer, hvor miljøskadelige gasser, der opstår i forbindelse med kremeringen, udbrændes i minimum et sekund. Herved mindskes både partikelindholdet og eventuelle lugtgener. Det kan elektriske krematorieovne ikke leve op til, fortæller Johnny Winther Holbech.

– De bliver produceret i både Holland og Tyskland, så det er inden for EU, men man har ikke de store erfaringer med det i Danmark, og derfor er der heller ikke noget regelsæt. Jeg mener, de forbrænder på 700 grader, så der er et eller andet, man skal tage stilling til officielt, at det er fint nok at brænde på et lavere gradtal. Jeg tror helt sikkert, at det har fremtiden for sig, men ting tager tid, siger han.

Den hollandske producent Dutch Furnace Works Europe skriver på sin hjemmeside, at emissionskravene inden for blandt andet kulilte, dioxiner og kviksølv opfyldes med en minimums starttemperatur i efterforbrændingskammeret på 700 grader.

Der mangler millioner

Bornholm er ikke alene om at have opdaget konflikten mellem de gældende regler og ønsket om at elektrificere ligbrændingen. Fælleskrematoriet for Kolding og Fredericia provstier ønsker, at Miljøstyrelsen ændrer standardvilkårene for krematorier, så kravet til temperaturen i efterbrændkammeret sænkes til 700 grader.

Fælleskrematoriet har fået Kolding Kommunes tilladelse til et forsøg, der skal vise, om en reduktion af temperaturkravet til 700 grader medfører nogen væsentlig forøget udledning af miljøproblematiske stoffer. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at baggrunden for projektet dels er, at elopvarmede kremeringsovne af tekniske årsager ikke kan overholde kravet på 800 grader.

De gældende miljøregler er dog ikke den eneste grund til, at Rønne Menighedsråd ikke allerede er i gang med at modernisere krematoriet på Rønne Kirkegård. Man er også i dialog med Nationalmuseet om det gravearbejde, som bliver nødvendigt, hvis der skal nye elkabler i jorden.

– Er der et eller andet spændende? Det skal vi kunne redegøre for. Der er ingen af os, der tror, der rigtig er noget, men sådan er reglerne, og det vil også tage tid, når vi får besluttet, hvor de traceer skal ligge og så skal have Nationalmuseet ind over, siger Johnny Winther Holbech.

Et tracé er den rute, kablerne følger igennem terrænet.

Endelig er der finansieringen. Rønne Menighedsråd har omkring syv-otte millioner kroner lagt til side, men der skal i hvert fald 10 millioner mere til, vurderer formanden, og det kan rådet ikke finansiere selv.

– Det er hensigten, at det skal finansieres ved et stiftslån, og det er der ikke taget stilling til endnu, hverken fra provstiets eller stiftets side, men det ligger i luften, at hvis det skal realiseres, så skal der de penge på bordet, og det er man godt klar over, siger Johnny Winther Holbech.


Installation af en ny elovn i Rønne Kapels kælder vil blandt andet betyde, at kabler skal graves ned på kirkegården, og det kræver dialog med Nationalmuseet. Arkivfoto: Berit Hvassum

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT