Derfor er vejen til klimavenlig ligbrænding længere i Rønne

Rønne Menighedsråd ønsker en elovn i det lokale krematorier. Det har man i krematorium i andre lande, hvor reglerne er anderledes, forklarer fagmand. Han tror, de danske regler bliver lavet om inden for en overskuelig fremtid.

Det er et spørgsmål om tid, før miljøreglerne bliver lavet om, så Rønne Menighedsråd kan få opfyldt sit ønske om at erstatte den nuværende ovn i krematoriet på Rønne Kirkegård med en ny elektrisk model. Det vurderer krematoriekonsulent Søren Reinholdt Jepsen, som både rådgiver og fører tilsyn med krematorier.

Han følger udviklingen i både Danmark og udlandet, hvor der flere steder er givet tilladelse til elektriske kremeringsovne. Det er der endnu ikke i Danmark, fordi elovnene ikke kan leve op til myndighedernes krav om en temperatur på 800 grader i krematoriets efterbrændkammer, hvor miljøskadelige gasser udbrændes for at mindske både partikelindholdet og eventuelle lugtgener efter en ligbrænding.

Søren Reinholdt Jepsen fortæller, at en hollandsk producent af elektriske krematorieovne siger, at deres ovne kan nå op på 750 grader.

– Det er det, de kan garantere. Det har de målinger på, og det har de fået godkendt andre steder i Europa, og så siger de, at så kan de selvfølgelig også få en dispensation i Danmark, siger han.

Lokale giver tilladelse

Hvis det forholdt sig sådan, ville vejen være kort for Rønne Menighedsråd, der ejer og driver øens eneste krematorium. Men helt så nemt er det ikke, forklarer krematoriekonsulenten.

– I Danmark er der standardvilkår, der er gældende for alle krematorier i landet, og ude i Europa er det det lokale amt eller kommune, der giver godkendelsen til ovnen. Så der er lidt mindre bureaukrati eller mere lokalpolitik, siger Søren Reinholdt Jepsen.

Var det samme tilfældet i Danmark, forestiller han sig, at det kunne være nemmere for Rønne Menighedsråd at komme videre med projektet.

– Hvis det var Bornholms Regionskommunes miljøafdeling, der havde afgørelsen ene og alene, så kunne det da godt tænkes, at de kunne lave en dispensation, men det kræver en landsdækkende beslutning om, at standardvilkårene skal ændres, og det arbejder vi så på, siger han.

Forsøg med 700 grader

For at blive klogere på forskellene mellem de forskellige temperaturer har Fælleskrematoriet for Kolding og Fredericia provstier gennemført et forsøg, der skulle vise, om en reduktion af temperaturkravet til 700 grader medfører nogen væsentlig forøget udledning af miljøproblematiske stoffer. Forsøget indgår som et led i en ansøgningsprocedure til Miljøstyrelsen om at sænke temperaturkravet til 700 grader, både for at reducere gasforbruget i eksisterende naturgasfyrede kremeringsovne og for at give mulighed for fremover at skifte til elopvarmede kremeringsovne, fremgår det af Kolding Kommunes miljøgodkendelse.

– I Kolding har man to ens ovne, samme årgang og samme fabrikat. Vi kørte 700 grader på den ene ovn og de normale 800 grader på den anden ovn i to uger, og så slog vi over for at udjævne forskellen, siger Søren Reinholdt Jepsen, som var engageret i forsøget.

På plussiden viste forsøget, at man kan spare cirka en tredjedel af energiforbruget, hvilket sparer CO2 og reducerer Danmarks gasbehov, fortæller han. Det knap så positive var, at det ved 700 grader var svært at leve op til grænseværdierne for kulilte.

– Ikke fordi der ikke må være kulilte, men hvis kulilten er for høj, så er forbrændingsprocessen måske ikke den bedste. Lidt ligesom at colibakterier ikke i sig selv er farlige, men er tegn på, at der kan være andre farlige bakterier. En sladderhank. Den grænseværdi blev overskredet et par gange mere, end vi egentlig havde håbet på, siger Søren Reinholdt Jepsen.

I forhold til selve kremeringen og asken forløb forsøget fint, da alt var fuldstændig normalt, tilføjer han, men man udledte altså lidt mere kulilte, end man plejer at gøre.

Mange fordele ved elektrisk ovn

Trods resultaterne fra Kolding tror krematoriekonsulenten som nævnt, at det er et spørgsmål om tid, før myndighederne laver om på standardvilkårene, så krematorier kan bruge elovne, der ikke kan efterbrænde ved 800 grader, men måske ved 750 grader.

– Jeg tror inden for et år. Møllen maler ikke så hurtigt. Først skal Miljøstyrelsen have nogle tekniske overvejelser, og så skal bureaukratiet lige have det i høring og hist op og kom her ned, så i bedste faldt inden for et års tid, lyder det fra Søren Reinholdt Jepsen.

I hans øjne giver en elektrificering også god mening, da han anser elforsyningen som mere stabil end gas og olie.

– Elektricitet er nok det sidste, der bliver lukket ned for. Man kan lukke for gassen, og olieforsyning kan blive afskåret, siger han.

Endelig er der spørgsmålet om CO2-udledning, hvor el også er at foretrække.

– Hvis vi skal mindske CO2-belastningen, skal vi mindske antallet af flammer, og elektricitet i sig selv giver ingen flammer i modsætning til en gasbrænder eller en oliebrænder.

Der er mange fordele ved elektrisk opvarmning af en ovn, siger Søren Reinholdt Jepsen. Men der er også ulemper, tilføjer han:

– Kremeringen tager lidt længere tid, og man kan ikke lige tænde for lidt ekstra varme, da elektriciteten virker meget langsommere. Plus at den er dyrere.