Tip: Besøg Rønne Kirkegård

Tip: Besøg Rønne Kirkegård
Rønne Kirkegård viser sig fra sin flotteste side i disse dage. Fotos: Jesper Gynther
NOTITS | 5. MAJ 2024 • 18:44
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
5. MAJ 2024 • 18:44

Et smukt syn venter dig, hvis du tager til Rønne Kirkegård.

Tidende har fået et tip fra en læser, som oplyser, at de japanske kirsebærtræer på Rønne Kirkegård på nuværende tidspunkt er i blomst. Læseren opfordrer avisen til at tage nogle stemningsbilleder fra den flotte kirsebærallé, og det gør vi da gerne.

Ifølge Videnscentret Bolius hedder træerne Prunus serrulata på latinsk, og der er tale om et prydtræ. Der findes en hel del forskellige sorter af træet, men fælles for dem er de smukke blomster i foråret.

Japanske kirsebærtræer er løvfældende træer, hvilket vil sige, at de smider bladene om efteråret.

Disse prydtræer har været dyrket i Asien – især i Japan – i over tusinde år. De blev indført til Danmark i 1800-tallet og er siden blevet et særdeles populært træ, både i private haver og på offentlige steder, for eksempel parker og kirkegårde - som eksempelvis Rønne Kirkegård.

Og hvis du stiller dig selv spørgsmålet, om der er kirsebær på japanske kirsebærtræer, så er svaret, at de fleste af træerne sætter ingen eller meget få kirsebær.

Træerne blomstrer lidt senere på Bornholm end i resten af Danmark.