Sydbornholmer ønsker halvering af energiøen: 'Havvindmøller vil gå ud over turismen'

– Det her projekt kommer til at ødelægge havudsigten for de største sommerhusområder på Bornholm. Det siger Torben Westh Jensen fra Sydbornholm. Han mener, at energiø-projektet skal halveres i størrelse, og at lokalpolitikerne bør kæmpe mere for Bornholms naturinteresser.

– Jeg er med på, at vi skal have strøm fra vindmøller, men...

Sådan siger Torben Westh Jensen, der kan blive en af de nærmeste naboer til højspændingsstationen på Sydbornholm. Han bor syd for Søndre Landevej, og vender han blikket den modsatte vej, vil han om otte-ni år kunne kigge ud mod de vindmøller, der vil forsyne flere millioner nordeuropæere med elektricitet og gøre det muligt at lave brint og syntetiske brændstoffer, som vil blive en afgørende brik i den mere besværlige del af samfundets grønne omstilling.

Torben Westh Jensen står temmelig alene med sin kritik af den kommende energiø.

– Det virker, som om, det er en formalitet. Der skal skrives nogle rapporter, og så er det bare at komme i gang med at grave. Det er et danmarkshistorisk byggeri, og jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der snakker om det, siger Torben Westh Jensen til Tidende.

Politikere ser kun fordele

Den offentlige modstand mod det grønne megaprojekt har været begrænset lige siden planerne kom frem i lyset for et par år siden.

– Skalaen i det her er så stor, at folk ikke kan forstå det, siger Torben Westh Jensen, der som en af de få har skrevet flere kritiske læserbreve om energiøen.

Størrelsen skaber også mange muligheder for det bornholmske samfund og erhvervsliv. Hvorfor fokuserer du ikke på de positive sider?

– Jeg prøver at se på bagsiden af medaljen – det er jeg godt klar over. Problemet er, at alle vores politikere er lalleglade over udsigterne til det her. De ser kun forsiden af medaljen.

Torben Westh Jensen har kontaktet politikere i kommunalbestyrelsen og folketinget i håbet om, at energiøens størrelse kunne blive et emne i valgkampen. Det skete ikke. Når energiøen blev nævnt, skete det med reference til fremtidens erhvervseventyr og antallet af nye arbejdspladser.

– De går op i trætophytter. Men det her projekt kommer til at ødelægge havudsigten for de største sommerhusområder på Bornholm – fra Dueodde over Sømarken til Boderne, siger han.

Torben Westh Jensen er desuden skeptisk over, hvor mange mennesker energiøen på permanent basis vil komme til at beskæftige.

– Hvad er det for nogle arbejdspladser, man snakker om? Hvis vi får sådan en boks op, kommer det til at gå ud over turistbranchen – og det vil koste arbejdspladser, siger han om landanlægget, som Energinet planlægger at opføre nær Torben Westh Jensens ejendom.

Allersværest har han ved at forstå, hvorfor Bornholm skal løfte så stor en byrde og lægge farvand til to – og potentielt tre – gigawatt havvind.

– Hvor ender det henne? Vi får aldrig strøm nok. Vi snakker om en transformatorstation, der er halvt så stor som Aakirkeby, siger han med henvisning til, at planarealet til højspændingsanlægget er 90 hektar stort.

Torben Westh Jensen efterlyser visualiseringer af både transformatorstationen i det bornholmske landskab og havvindmøllerne, som ifølge Energistyrelsen kan få en totalhøjde på over 350 meter. Selv uden visualiseringer tøver han ikke med at karakterisere landanlægget nær Søndre Landevej som "en kæmpe øjebæ, som turisterne skal se på, når de kører til sommerhuset". Han begræder, at Energinet har udpeget et højt beliggende,gå åbent område.

– Hvis man rykkede det længere vestpå, er der et bakket terræn med skove, som kunne skjule store transformatorbygninger. Vest for Sose er der også et stort ubeboet område, hvor kablerne kunne komme i land uden gene for beboere, siger han.

Torben Westh Jensen er opvokset i Aakirkeby, så landskabet og udsigten ved Boderne har han et ømt punkt for. Foto: Jacob Jepsen

Flyt halvdelen til Nordsøen

Han foreslår at flytte den østligste af de to havvindmølleparker – Bornholm II – til Nordsøen. Den tilbageværende park vil kunne rumme med en samlet på cirka 1 gigawatt. Med sådan en kapacitet vil omkring en million husstande kunne forsynes med strøm. Det må være et tilstrækkeligt bidrag for Bornholm, mener Torben Westh Jensen.

– Med Bornholm I mener jeg, at vi vil tage vores del af belastningen. Min pointe er, at der ikke er plads til flere vindmøller hernede. Så må de lægge nogle flere oppe i Nordsøen, hvor de kan placere dem så langt fra land, at man ikke kan se dem. Søren Gade (tidligere Venstre-minister, red.) har sagt, at de skal ud, hvor man ikke kan se dem. Og det giver jeg ham fuldstændig ret i. En halvering betyder tilsvarende, at transformatorstationen kommer til at passe bedre til Bornholms størrelse.

Torben Westh Jensen mener, at noget af det værste ved projektet i dets nuværende form er, at vindmøllerne måske kan stilles op blot 15 kilometer fra strandene på sydkysten. Indtil i efteråret var 20 kilometer grænsen, men for at få plads til tilstrækkelig meget vindenergi rykkede regeringen forundersøgelsesområdet fem kilometer tættere på land.

Afstanden til møllerne burde være dobbelt så stor, synes Torben Westh Jensen, som finder det tankevækkende, at energiøen i Nordsøen skal placeres 80-100 kilometer fra kysten, og at politikerne er villige til at bruge ufattelige summer på at skåne vestjyderne for synet af havvindmøllerne.

– Jeg synes, at havudsigt er fuldstændig fantastisk, og det er nok en af grundene til, at jeg går så meget op i det her. For mig vil vindmøller i horisonten ødelægge udsigten. Jeg ved godt, at nogen har det anderledes.

Siger du ikke sådan, fordi du bor ud til kysten?

– Sådan som jeg har det, ville jeg have det over med vindmølleprojekter over det hele. Jeg går op i, at vi skal beskytte Bornholm og Bornholms natur.

Kalder på en folkeasstemning

Torben Westh Jensen anerkender, at han tænker over, at ejendomsværdien kan lide et knæk, men fastslår samtidig, at der er langt mere på spil for ham end kroner og øre.

– Vi bor alle sammen kun til leje – uanset hvor vi bor. Så det er ikke kun sådan nogle som mig, det går ud over, men også alle dem, der i fremtiden kunne tænke sig at bo ved den bornholmske sydkyst.

Ender højspændingsstationen med at skulle bygges ved Søndre Landevej, vil Torben Westh Jensen håbe, at politikerne kommer til at arbejde for, at et power-to-X-anlæg til at producere brint og brændstoffer ved hjælp af strøm kan komme til at ligge et andet sted på Bornholm, så belastningerne af naturen fordeles mest muligt.

– Alle disse brintfabrikker og industrianlæg tror jeg ikke er godt for Bornholm.

Torben Westh Jensen var ikke alene om at skrive kritiske breve til Energistyrelsen under den indledende høringsfase i december 2021. Men kritikken i den offentlige debat har været sparsom, må han frustreret erkende.

– Vi ved ikke, hvad vi siger ja til. Så det er sin sag at skrive et høringssvar, når man ikke ved mere, siger Torben Westh Jensen, der mener, at planerne ville egne sig til en folkeafstemning.

– Vi er ikke blevet spurgt om noget. Bornholm er bare blevet brugt. Jeg kunne godt tænke mig en bedre debat om de her kystnære møller.