Rettighed eller værdighed - og folkekirkens (u)rummelighed

Kirken bør afspejle næstekærlighed i handling, også over for LGBT+ par, mener Anja Svart Kofod.

I Bornholms Tidendes serie "Inden søndag", lørdag den 3. maj 2025, luftede præsten i Klemensker og Rø sogne, Nikolaj Hartung Kjærby, tanker om rettighed eller værdighed - tak for dit synspunkt.

Her er så min version af, hvad der er rettighed og værdighed for mig.

Frie og lige

"Vi mennesker er født frie og lige i værdighed og rettighed", skriver du - så langt, så godt, så enig.

Men husk at, det gælder alle mennesker, også seksuelle minoriteter, da vi også er mennesker, som gerne vil behandles med respekt, medmenneskelighed og næstekærlighed.

Heldigvis findes den hos nogle af jer i kirkerne, heldigvis for det. Men andre er forstokkede i jeres bibelske tekst, at: "og du må ikke ligge hos mandkøn, som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed" (citat: Bibelen, Bibelselskabet for Danmark, 1911).

Men vi skriver altså 2025 nu, og nogle af jer har svært ved at give LGBT+ personer den kirkelige vielse. Hvori består forskellen? Vi er mennesker, der elsker vores partner - nogle er sågar også religiøse/kristne?

Så vidt jeg har læst, så kom Jesus Kristus ned på jorden med næstekærlighed, som der står i Det Ny Testamente.

Accept

Jeg tror, han accepterede os LGBT+ personer, så hvis I alle bare havde den medmenneskelighed med jer i præsteeden.

Ellers synes jeg, at I burde finde et andet sted, hvor der kan være jer mere til gavn. Jeg mener - det er da uværdigt sådan ikke at give et menneske den rettighed til at blive gift i kirken.

Min historie

Jeg blev selv partnerregistreret i 2003 med min afdøde kone, og da det blev lovligt, gik vi fra en partnerskabsattest til vielsesattest i 2012, da det var vigtigt for os at kalde os ægtefæller.

Men...udenom kirken, da vi ikke på nogen som helst måde tror/troede på noget. For de, som har brug for det, synes jeg, at det er synd og skam, at de ikke kan få en kirkelig handling på - bare fordi nogle af jer præster er så forstokkede og sorte.

Menneskeret

Jeg mener, at det er en menneskeret at agere, som man vil i sit liv og have ret til at leve i værdighed; uanset om man følger normen, som de fleste, eller er en LGBT+ person, da vi alle er ligeværdige.

Denne rettighed og/eller værdighed må ikke krænkes - husk det næste gang du og I andre står på talerstolen i din/jeres kirker.

Derfor meldte jeg mig ud af den (u)rummelige folkekirke i aprilmåned 1991, fordi der var nogle, som fortsat læste de hellige skrifter ord for ord.

Det skal siges, at jeg er agnostiker og har ingen bevis på, hvad Gud og alt det der er, men også fordi han har taget så meget fra mig, at jeg ikke kan tro.

Med næstekærlig hilsen.