– Det faktum, at de transporterer olie, som understøtter den russiske angrebskrig mod Ukraine, er slemt nok i sig selv.
– Men endnu værre er det, at Rusland tilsyneladende overhovedet ikke går op i, at disse skibe kan skabe miljøkaos på havene.
Skibene, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab, sejler også igennem dansk farvand. De omtales ofte som den russiske skyggeflåde.
I marts blev det beskrevet, at mindst 15 russiske tankskibe med olie om bord siden nytår havde afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand. Stik mod international anbefaling.
Det bekymrer lodsforeninger i Danmark, der ligesom den svenske minister frygter for både infrastruktur og miljøet ved en ulykke.