Små larver, store drømme: Svensk projekt giver nyt håb for torsken

Små larver, store drømme: Svensk projekt giver nyt håb for torsken
Torsken har længe haft det svært i Østersøen. Siden 2021 har et projekt på Gotland arbejdet med at øge antallet. Arkivfoto: Berit Hvassum
MILJØ | Mandag 9. september 2024 • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | Mandag 9. september 2024 • 11:00

Siden 2021 har det svenske projekt Re Cod udsat mere en to millioner torskelarver i Østersøen, hvor der kun er egnede yngleforhold for torsk i Bornholmsdybet.

Siden 2021 har den svenske ø Gotland været centrum for et storstilet projekt, der har til formål at hjælpe torsken forbi det sårbare ægstadie og dermed på sigt øge antallet af torsk i Østersøen.

Det er fonden Baltic Waters, som i samarbejde med Uppsala Universitet har udsat millioner af torskelarver forskellige steder i Østersøen, og som afslutning på projektet blev forældrefiskene for nylig sat ud i havet igen efter at have boet i store tanke på universitetets forskningsstation på det nordlige Gotland. I alt har omkring 1.000 torsk levet på stationen, og de har tilsammen ynglet tæt på 2.500.000 torskelarver, der er sat ud i Østersøen.

I dag er Bornholmsdybet sydøst for Bornholm det eneste sted i Østersøen, hvor der er både salt og ilt nok til, at torsken kan lykkes med sin reproduktion. Projektet Re Cod har udsat fire-seks dage gamle torskelarver på en række udvalgte steder i Østersøen for at se, om de overlever og etablerer sig. Hvis de overlever og vokser til små yngel, kan projektet fungere som en slags skabelon for assisteret udsætning af den truede østersøtorsk.

– I første fase af projektet har vi valgt at udsætte larver, der er i en tidlig fase af deres liv. I naturen er dødeligheden for disse larver meget høj, tæt på 98 procent. Men en stor huntorsk kan lægge millioner af æg på en sæson, så hvis vi kan hjælpe larven forbi de første følsomme stadier, håber vi, at de klarer sig godt i naturen, siger administrerende direktør Konrad Stralka på Baltic Waters' på sin hjemmeside.

Det store spørgsmål

Fordi larverne er blevet udsat så tidligt, er de ikke er begyndt at æde på forskningsstationen. De har i stedet levet af en næringssæk på maven, som de er født med. Dermed håber forskerne, at de ikke har påvirket larvernes jagtadfærd. Om det så har været muligt for torskelarverne at overleve, er det store spørgsmål.

– Under forsøgsfiskeriet, omkring et år efter de første udsætninger, har vi modtaget torsk, der højst sandsynligt kommer fra vores udsætninger af torskelarver. De er i øjeblikket ved at blive analyseret for DNA-test, så indtil vi har fået resultaterne kan vi ikke vide det med sikkerhed, siger projektleder Johanna Fröjd på Baltic Waters' hjemmeside.

Da den sidste torsk blev flyttet fra tankene på forskningsstationen tilbage i Østersøen, blev projektet sat på pause, mens man venter på, at et nyt fiskeforskningslaboratorium står færdigt. Det sker efter planen i andet halvår i 2025, og til den tid kan projektet Re Cod blive opgraderet til noget endnu større.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT