Forskerne kan endnu ikke sige, hvilken påvirkning udslippet har på havmiljøet i Østersøen, understreger hun.
– På ekspeditionen var der også forskere, som tog planktonprøver i det berørte område, og analyserne af dem er endnu ikke færdige, siger Katarina Abrahamsson.
Tre måneder efter den første ekspedition blev området besøgt igen, og der blev foretaget nye målinger.
De foreløbige resultater viser, at bakterieaktiviteten var høj i løbet af disse tre måneder, som følge af at der var metan i vandet.
Nord Stream 1 og 2 er gasledninger i Østersøen, som skulle sende gas fra Rusland ud i Europa gennem Tyskland.