Kritik af asbest-sag: Kandidat fik stor fordel

Konsekvenserne var for dårligt belyst, lyder kritikken, efter det står klart, hvor meget den ændrede ordning for aflevering af asbestholdigt materiale har kostet. Konservative står dog stadig bag forslaget og afviser samtidig en sammenhæng mellem, at borgeren, der økonomisk set har fået mest ud af ændringen, nu stiller op for selvsamme parti.

Det er stærkt kritisabelt, at der ikke har været et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, da politikerne i efteråret skulle træffe beslutning om den nye særlige ordning for aflevering af det potentielt asbestholdigt materiale.

Det mener kommunalforsker, Roger Buch, når han hører om forløbet, hvor Konservative på kommunalbestyrelsesmødet i oktober stillede et ændringsforslag, der endte med at blive vedtaget med et smalt flertal.

– Der skal foretages økonomiske vurderinger, da man ellers ikke kan sikre, at det er økonomisk forsvarlige beslutninger. Det er borgmesteren og den samlede kommunalbestyrelses ansvar, at der er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Og det er meget kritisabelt at det ikke har været det, siger Roger Buch.

Kritikken går på, at politikerne ikke fik mulighed for at se konsekvenserne ved at vedtage den særlige afleveringsordning, og selvom tidligere kommunalbestyrelsesmedlem og formand for netop det relevante natur- og miljøudvalg, Leif Olsen, ikke svinger sig op på at kalde det kritisabelt, er han enig i, at det er usædvanligt.

– Det almindelige ville være, at kommunalbestyrelsen vedtager at sende det til udvalgsbehandling. Man har også set det med specialskolerne, BAT og lignende, hvor der ikke er en djævel, der ved, hvad det koster, eller om det er en god idé. Normalt vedtager du jo ikke et forslag, uden du har set på økonomien.

– Det er en stor lempelse og stor belastning for Bofa, og det koster alle bornholmere penge. Relativt mange penge faktisk, og man kunne godt regne ud, at det ville komme til at koste mere, siger Leif Olsen.

Stiller op for partiet

Den ændrede ordning førte, som tidligere beskrevet, til, at alle bornholmere næste år skal betale 175 kroner oveni den normale affaldstakst, da Bofa har haft en række udgifter forbundet med det.

Det løber op i 3,6 millioner kroner, og i orienteringen til lokalpolitikerne fremgår det også, at 467 brugere i gennemsnit har afleveret 2,6 ton, mens en enkelt bruger har afleveret 134 ton.

Og det er ikke svært at regne ud, hvem der står for den største andel af det afleverede affald. For som det er beskrevet flere gange i Tidendes spalter, stod Christina Kofod Krönlein i Stenseby med en nedlagt minkfarm og en meget stor stak asbestholdige tagplader, der skulle bortskaffes - noget som ville blive meget dyrt, hvis reglerne ikke blev ændret.

Efter ordningen trådte i kraft, blev Christina Krönlein imidlertid præsenteret som kandidat til det kommende kommunalvalg for netop Konservative, hvor hun også fortalte, at netop denne sag var grunden til, at hun vælger at stille op.

Mark Palmquist, der er Konservatives mandat i natur-, miljø- og planudvalget, afviser dog nogen form for sammenhæng mellem, at forslaget stilles af Konservative, og det senere viser sig, at den der har fået mest ud af det, stiller op for partiet.

– Der er nok nogen, der kunne drage nogle konklusioner, men det må stå for folks egen regning.

Kan du forstå, hvis man studser over det?

– Ja og nej. Alle kan jo have sine tanker og lave nogle forestillinger om, hvordan og hvorledes.

Har der været nogen kontakt mellem jeres gruppe og Christina Krönlein i forbindelse med, at I stiller ændringsforslaget?

– Ikke mig bekendt. Jeg har ikke haft nogen henvendelser omhandlende det her fra interesserede parter, siger Mark Palmquist og tilføjer, at man da har drøftet, hvordan man kunne løse problematikken i gruppen.

– Men jeg kan ikke huske, om vi har vendt den specifikke sag eller ej. Det har i hvert fald ikke haft afgørende betydning, og der er ikke blevet truffet afgørende beslutninger ud fra den sag, siger han.

Påvirkede intet

Selv fortæller Christina Krönlein, at hun for det første undrer sig over, at mængden fra én bruger fremhæves i orienteringen, og at hun derudover ikke har haft indflydelse på ændringsforslaget.

– Det var godt set, at der kom det ændringsforslag. Men jeg har ikke været med til at foreslå eller påvirke det, og jeg har intet hørt om det, før det står på dagsordenen og bliver præsenteret der, siger Christina Krönlein.

Hun forklarer, at hun selvfølgelig kontaktede forskellige partier, fordi hun ikke mente, at Bofa håndterede problematikken på en måde, hvor man passede godt på vores miljø.

– Så det viser jo bare, at jeg er ægte konservativ, for jeg har jo så samme mening som politikerne hos de Konservative. Jeg er glad for den her ordning, og jeg ønsker, at den fortsætter, så andre også kan komme af med deres ting.

Træffer beslutning i blinde

Da ændringsforslaget blev stillet i oktober, var Enhedslisten og Dansk Folkeparti sammen om at være i undertal ved at stemme imod.

Både løsgænger Søren Schow og Socialdemokratiets gruppeformand Claus Larsen-Jensen, der ellers stemte for forslaget, anerkender dog, at tallene ser lidt voldsomme ud, når de ser resultatet. Og ifølge René Danielsson (DF) er det et 'kongeeksempel' på, hvorfor politikere ikke skal træffe beslutninger, hvor tingene ikke er blevet oplyst ordentligt.

– Jeg synes, ændringsforslaget var sympatisk nok, men jeg har et problem med, når vi træffer beslutninger i blinde, for vi ved ikke, hvad det får af konsekvenser, siger René Danielsson og møder opbakning fra Morten Riis (EL).

– Ulempen ved at sagsbehandle i kommunalbestyrelsen er, at man sjældent gør det på et oplyst grundlag, siger Morten Riis.

Partiet bag ændringsforslaget står dog fuldt ud bag ordningen - også efter man nu kan se, hvad det har kostet.

– Mængden overgår måske vores forventning, men jeg synes på en eller anden måde, det er fantastisk, at så mange har taget det til sig for at få ryddet op. Bofa havde alligevel fået en regning, hvis det var endt i skoven, så jeg synes egentlig, at 175 kroner er godt givet ud, siger Mark Palmquist, der imidlertid godt forstår, at nogle kan føle sig ramt på retfærdigheden - som for eksempel husejeren Philip Holm, der skiftede tag og betalte dyrt for det, inden ordningen trådte i kraft.

– Det er der nogen, der måske kan føle sig snydt over, og det kan jeg godt sætte mig ind i.