Asbest-sag vækker mistanke om 'vennetjenester'

Asbest-sag vækker mistanke om 'vennetjenester'
Både Morten Riis (EL) og René Danielsson undrer sig over, at den person der fik mest ud af asbest-ordning, nu stiller op for Konservative. Foto: Marine Gastineau
POLITIK | 4. APR • 05:30
POLITIK | 4. APR • 05:30

Beslutningen om asbestordningen møder kritik for mulig begunstigelse af konservativ kandidat. Rodet og uheldigt forløb, lyder det.

Det sætter beslutningen i et mærkeligt lys, uanset hvilke motiver der var eller ikke var.

Sådan lyder det fra flere sider, når man kigger tilbage på forløbet før under og efter, at der i oktober blev vedtaget en særlig ordning for aflevering af asbestholdigt materiale.

Det skete på baggrund af et ændringsforslag stillet af Konservative, og det har som beskrevet nu vist sig, at ordningen særligt er kommet en bruger til gode. Nemlig Christina Krönlein, som skulle af med en stor stak tagplader fra en tidligere minkfarm og altså nu stiller op for Konservative ved det kommende kommunalvalg.

– Uagtet om der har været korrespondancer om det her eller ej, så sætter det beslutningen i et bestemt lys, og jeg tænker ikke, at nogen er interesseret i, at man kan så tvivl om bevæggrundene for en beslutning, siger Morten Riis (EL) og fortsætter:

– Hvis man fremstiller et forslag for at favorisere medlemmer fra sit eget parti, mener jeg, det er umanerlig dårlig stil og måske endda på grænsen til det lovlige. Det håber jeg virkelig ikke er sket, for så har man dårlig dømmekraft.

Huhej vilde dyr

Tidende bragte torsdag historien om, at de økonomiske konsekvenser var for dårligt belyst, da kommunalbestyrelsen vedtog ordningen, som man nu kan se endte med at koste 3,6 millioner kroner - eller omregnet 175 kroner pr. bornholmer.

Og netop det lidt rodede forløb, hvor man ikke fik beregnet, hvad det ville koste, er medvirkende til, at signalværdien bliver mærkelig, mener René Danielsson (DF).

– Specielt fordi det var sådan noget huhej vilde dyr. Man skal jo ikke være raketforsker for at kunne drage en eller anden konklusion, om den så er rigtig eller ej.

– Jeg tror ikke, der er nogle skumle motiver bag, men jeg kan godt forstå, hvis folk kigger på det og tænker, det er spøjst, at det ender med at falde sådan ud. Det er derfor, jeg mener, at man som kommunalpolitiker skal træde ret varsomt, når man laver løsninger, der ikke er gennemberegnet, siger René Danielsson, der på sin facebookside har skrevet: "Mistanke om vennetjenester er gift for et lokaldemokrati!"

Også løsgænger Søren Schow anerkender, at man kan studse over situationen.

– Jeg har ikke vidst, hvor meget hun (Christina Krönlein red.) ville aflevere, og jeg vidste heller ikke, at hun var medlem af Konservative eller ønskede at stille op for Konservative. Men jeg kan da godt efterfølgende tænke, at det var pudsigt sammenfald, siger Søren Schow, mens Claus Larsen-Jensen (S) fortæller, at han ikke har studset over den sammenhæng.

Svært uheldigt

Morten Riis og René Danielsson blev begge først opmærksom på det, da Christina Krönlein i et interview med Tidende i februar fortalte, at hun har valgt at stille op ved kommunalvalget grundet netop denne asbest-sag.

– Før det havde jeg overhovedet ikke lagt to og to sammen eller bidt mærke i det. Og så har jeg da efterfølgende bidt mærke i, at det særligt var Konservative, som var meget optaget af det her.

– Konservative kom med det her ændringsforslag på selve kb-mødet, som ikke havde været belyst økonomisk, hvor man tidobler, hvor meget kan aflevere om dagen. Det er jo fuldstændig sindssygt, siger Morten Riis.

René Danielsson var modsat Morten Riis godt klar over, at Christina Krönlein betragtede sig selv som konservativ, men det var først, da han læste orienteringen til natur-, miljø- og planudvalget, at han gjorde sig nogle tanker om det.

– Min første tanke var, at det er svært uheldigt, at kb kan bringe sig selv i den situation, hvor folk kan få de her tanker, fortæller René Danielsson.

Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, Leif Olsen, kan ikke erindre, at han har oplevet lignende i sin tid, men når man behandlede lokalplaner, kunne man godt en gang imellem opleve et ændringsforslag eller en holdning til et specifikt område, hvor der måske var nogen, som havde en interesse, siger han.

– Som udvalgsformand hev jeg et par enkelte gange fat i et udvalgsmedlem, som var lidt for flittig til det og sagde: ”Hold nu op. Få en anden til at fremsætte forslaget”, fortæller Leif Olsen, der mener, at den konkrete sag er håndteret uprofessionelt af Konservative.

– For det første er det jo et meget dårligt signal over for befolkningen, at man laver noget, som man ikke ved noget om. Og uanset om det er korrekt eller ej, så sætter man jo røven i klaskehøjde. Når det kommer på den her måde og bliver vedtaget ud af det blå, så vil sådan en som mig, der måske også er lidt mistænksom, tænke, hvorfor denne måde?

Afviser sammenhæng

Både kommunalbestyrelsesmedlem for Konservative, Mark Palmquist, og Christina Krönlein afviste torsdag blankt, at der er en sammenhæng mellem, at forslaget stilles af Konservative, og det senere viser sig, at den der har fået mest ud af det, stiller op for partiet.

Det samme gør borgmester Jacob Trøst (K), der var sygemeldt, da ændringsforslaget blev stillet, men han nåede at behandle sagen, da det første gang var oppe i økonomiudvalget. Han kan godt se, at det stikker ud, når 467 brugere i snit har afleveret 2,6 ton, mens en enkelt har afleveret 134 ton, men:

– Jeg synes, man skal se på, hvorfor det her forslag kommer på bordet. Det gør det jo, fordi vi ikke ønsker at have affald ude i naturen. Vi vil gerne have, at folk kan komme af med deres affald, uanset om man har en plade eller tusind, siger Jacob Trøst.

Kan du sætte dig ind i, hvis nogen sidder og tænker forskels- eller særbehandling?

– Der synes jeg jo ret beset, at der også burde stå, hvad den næstmest aktive borger havde indleveret, hvis man skal begynde at kigge på det. Selvfølgelig ser det voldsomt ud, men vi kan jo ikke lave politik på enkeltsager. Der er heller ikke ét parti, der kan løfte sager igennem alene, så der er jo faktisk flere, der synes, at det her gav mening.

Jacob Trøst afviser i øvrigt også at have haft kontakt med Christina Krönlein i forhold til den specifikke sag, da det skulle besluttes i efteråret.

Følg debatten på facebook!


Ejn bøttebone

Et i reglen firkantet bræt på ca. 18–20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag, der blev brugt til at have mørtel på, når man fugede eller understrøg som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldtes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.
FÅ ABONNEMENT