Kritiserer offentlig udskamning: 'Mærkelig måde at hænge folk ud på'

Det er at gå efter manden i stedet for bolden, når man fremhæver enkeltpersoner i offentlige orienteringer. Det mener Christina Krönlein og kalder asbestsagen en mærkelig måde at hænge folk ud på. Teknisk direktør erkender, at det ikke er den rigtige måde at gøre det på.

– Det hører ingen steder hjemme at fortælle, hvad folk afleverer.

Sådan lyder det fra Christina Krönlein, der de sidste par dage er blevet centrum for forløbet omkring den særlige afleveringsordning af asbestholdigt materiale. Det blev hun først og fremmest, fordi det i en offentlig orientering til politikerne fremgår, at en enkelt bruger har afleveret 134 ton, mens de resterende 467 brugere i snit har afleveret 2,6 ton.

Og da Christina Krönlein tidligere ikke har lagt skjul på, at hun netop stod med en meget stor mængde asbestplader, var det ikke svært at regne ud, at det var hende, der stod bag den store mængde.

– Jeg synes, det her er at gå efter manden og ikke bolden. Der er heller ikke nogen, der fortæller, hvor mange gange naboen kører på Bofa med sit affald. Det er en mærkelig måde at hænge folk ud på. Jeg har valgt at gøre brug af vores fælles affaldsordning, og der er ikke sat grænser for, hvor meget man må og ikke må aflevere, siger Christina Krönlein.

Ser mærkeligt ud

Som beskrevet i Tidende har det løftet nogle øjenbryn, at det er Christina Krönlein, der har fået mest ud af ordningen, da hun nu ved næste kommunalvalg stiller op for Konservative, som også var partiet, der fremsatte netop den særlige ordning.

Christina Krönlein understreger, at hun rigtig nok vælger at gå ind i politik på grund af den her sag, men at det ikke har noget at gøre med, hvem der lavede indstillingen.

– Jeg er konservativ og har altid været det, men det er på grund af den her kamp for at få ryddet op i naturen, at jeg vælger at gå ind i politik. Fordi jeg mener det, der foregik, er for ringe.

Også Konservative har ad flere gange afvist en sammenhæng - senest da Tidende torsdag snakkede med borgmester Jacob Trøst (K), hvor han samtidig også undrede sig over, hvorfor en enkeltperson er blevet fremhævet.

– Jeg synes, det er mærkeligt. Så skulle man også nævne nummer to, tre, fire og 10, siger Jacob Trøst.

Tror du, der kan være et motiv bag at nævne det?

– Det er måske, fordi der er en, der stikker særligt ud, og det må have været derfor. Jeg kan ikke komme i tanke om andre motiver.

Men det undrer dig?

– Ja.

Uprofessionelt

Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem og udvalgsformand, Leif Olsen, har fulgt nøje med i sagen, og han undrede sig også, da han først så orienteringen til natur-, miljø- og planudvalget.

– Det er uprofessionelt, og jeg er faktisk ikke en gang sikker på, det er lovligt, siger han om, at man har valgt at fremhæve, hvad en enkelt bruger har afleveret af affald.

– Det gør man ikke. Du kan i visse tilfælde på et lukket udvalgsmøde sige det mundtligt, men det er ikke noget, man skriver i et offentligt dokument. Man kunne måske skrive, at der var nogen, som havde afleveret mere end andre eller noget i den stil.

Leif Olsen mener, at det er ekstra problematisk, når man så nemt kan regne ud, hvem den ene bruger er.

– Navnet kunne jo nærmest lige så godt have stået der. Det er ikke okay. Du kan godt nævne firmaer, det er jo for eksempel meget normalt i behandling af lokalplaner, men der er jo forskel på det upersonlige og så det her.

Før en sådan orientering lægges ud til offentligheden, skal den først igennem kommunens administration og i sidste omgang formanden for udvalget, og hvis Leif Olsen havde fået denne sag på sit bord, er hans holdning klar.

– Jeg havde ikke ladet den gå videre med den formulering, fordi det kan man ikke, vil jeg mene.

Usædvanligt forhold

Før den nåede så langt, starter sådan en orientering dog hos Bofa.

Tidende har spurgt direktør Jens Hjul-Nielsen, hvorfor man anså det som relevant at nævne, hvad en borger har afleveret af affald.

– Det er fordi, der er tale om så usædvanligt et forhold, hvor én stod for så voldsom en del af den samlede mængde, siger Jens Hjul-Nielsen.

Men hvorfor er det vigtigt – den bruger har jo ikke gjort noget ulovligt eller forkert?

– Nej, bestemt ikke. Den bruger har gjort præcis, som kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Ja, og hvorfor er det så vigtigt at fremhæve, at én har afleveret meget mere?

– Man kunne også vende den om og sige: hvorfor skulle det skjules for politikerne?

Erkender fejl

Første led efter Bofa er direktionsgangen hos Bornholms Regionskommune, hvor teknisk direktør Lisbeth Røgind har været med til at godkende orienteringen.

Hun forklarer, at det er nødvendigt at vise, hvilket afleveringsmønster, der har været i perioden.

– Vi skal selvfølgelig oplyse, hvad der gør, at vi går fra det første estimat på 50 kroner oveni affaldstaksten til resultatet på 175 kroner oveni affaldstaksten, siger Lisbeth Røgind, før hun fortsætter:

– Men jeg kan godt se, og det burde jeg selvfølgelig have grebet som den ansvarlige, at der er behov for at nuancere tallene. Fordi det kan godt virke som om, at vi hænger en enkelt borger ud. Vi skal ikke levere data, der kan pege på enkelte borgere, og det beklager vi, fortæller direktøren.

Et rimeligt billede

Til sidst bliver det godkendt af udvalgsforperson Helle Munk Ravnborg (EL), og hun har ikke tænkt, at det var mærkeligt, at det stod fremhævet, hvad en bruger havde afleveret.

– Jeg synes da, det er interessant, hvor mange der har benyttet sig af den ordning, og det får man jo ikke et rimeligt billede af, hvis man bare dividerer det ud på alle.

Synes du, det fremlægges objektivt, når man vælger at fremhæve én borger?

– Jeg kan ikke se, hvordan man ellers kunne gøre det, fordi et gennemsnit af alle ville jo være misvisende. Det ville være et meget skævt billede af, hvor meget de her brugere har brugt ordningen.

Spiller det nogen rolle, at det jo er ret nemt at identificere, hvem den ene bruger er?

– Jeg vil sige, at min hukommelse om forløbet har ikke efterladt mig med tvivl om, at der også var en speciel person, som var meget medvirkende til, at der kom en anden ordning, end den Bofa oprindeligt havde foreslået. I den sammenhæng synes jeg sådan set, det giver meget god mening, siger Helle Munk Ravnborg.

Enhedslisten har igennem hele forløbet holdt fast i, at man mener, at forureneren bør betale, og set i det lys bliver det i denne sag derfor også relevant at se på, hvordan fordelingen er, mener Helle Munk Ravnborg.

– Det er jo en regning, som bliver fordelt på os alle sammen, og hvis fordelen af den her ordning havde været bredt fordelt, kunne man måske have vurderet, at det var mere rimeligt.