Kommunen vil have flere vilde blomster på 830 fodboldbaner

Et mindre forbrug af sprøjtegifte og gødning kan fordoble antallet af blomster i de bornholmske grøfter, spår Danmarks Naturfredningsforening, som har indgået et samarbejde med fem landmænd til fremme af artsrigdommen.

De bornholmske grøfter skal være vildere.

Vej- og grøftekanter plejes og forvaltes af regionskommunen og udgør samlet cirka 500 hektar – under én procent af Bornholms samlede areal, men alligevel et areal, der svarer til 830 fodboldbaner.

Det er et areal med et stort potentiale.

Kommunen har derfor, som led i den landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, besluttet sig for at forsøge at gøre de bornholmske grøftekanter vildere. I disse dage er en gruppe repræsentanter fra Bornholms Landbrug og Fødevarer (BLF) og Danrmarks Naturfredningsforening derfor i gang med at lave et helbredstjek og en registrering af artsrigdommen på fem vejstrækninger i det åbne land. Projektet udføres i samarbejde med fem landmænd, der ejer jorden ud til vejen.

De præcise strækninger er på Nybrovej i retning mod Østermarie, på Gudhjemvej mellem minigolfbanen og Sigtevej, på Almindingsvejen omkring Skørrebrovejen, på Aarsballevej vest for Aarsballe og her, på Brogårdsvej i Klemensker.

Målet med tiltaget er at øge artsrigdommen i grøfterne.

– I takt med at biodiversiteten og naturen bliver mere og mere trængt, så skal vi mennesker se på alle de steder, hvor der er nogle lavthængende frugter. Der er cirka 1.150 kilometer grøftekanter på Bornholm, og de, der ligger langs landevejen, er kommunalt ejede. Grøfter er ledelinjer, bosteder og trædesteder for insekter, planter og fugle. Så grøfterne er et oplagt sted at starte, siger Anna Sofie Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Projektet løber over tre år, og de fem landmænd, som er gået med i "Projekt blomstrende grøftekanter", har forpligtet sig på at være meget omhyggelige med at undgå sprøjtegift og gødning i de grøfter, der løber langs deres marker.

Plads til forbedring

Med i onsdagens gruppe er kommunens landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen og miljøudvalgsforperson Helle Munk Ravnborg (EL), biolog Michael Stoltze og Anna Sofie Poulsen, begge fra Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm, samt et par frivillige. De skal registrere vegetationen i de bornholmske grøftekanter, så man kan måle effekten af landmændenes ændrede arbejdsrutiner.

Gruppen bevæger sig, med Michael Stoltze som registrant, af sted langs rabatten, for lige netop på denne strækning er der faktisk ingen grøft. Mellem rabatten og kornmarken vokser imidlertid en bræmme af højt græs, forskellige planter og urter og lidt korbær, som ifølge biologen er brombærrets flove fætter.

– Der står faktisk i en gammel beskrivelse, at korbærret har en flov smag, siger Michael Stoltze, der i løbet af det første kvarter har registreret 28 forskellige plantearter på 100 meter.

Det er hverken prangende eller skidt, siger Michael Stoltze. Der er store forskelle på artsrigdommen i grøfterne, afhængig af hvor man kigger. I en af de udvalgte grøfter talte gruppen 80 arter, mens der i en anden grøft kun var 47.

– Det afhænger blandt andet af, hvordan grøften er placeret i forhold til vindretningen. Men der er plads til forbedring. Vi skal gerne op på 120-130 arter, hvis det virkelig skal rykke noget, siger han.

Liv i grøfterne

På baggrund af de senere års fokus på den vilde natur og biodiversitet arbejdes der løbende på at forbedre forholdene for Bornholms natur, også i kommunens rabatter og grøfter.

På vejområdet kigges der lige nu på muligheden for at omlægge ikke-vejnære arealer til mere naturvenlig drift samt at opsamle græsafklip fra rabatterne for at give mere lys og mindre næring til urterne i vejkanten.

Kommunens slåningspraksis er et resultat af den afvejning, der er foretaget mellem forskellige hensyn, herunder trafiksikkerhed, planternes muligheder for at blomstre og sætte frø samt dyrenes muligheder for at leve i og vandre langs grøftekanterne. Det er derfor vigtigt, at alle, der bor op til en grøftekant, bistår med at sikre de bedst mulige forhold for plante- og dyrelivet i grøftekanterne.

Kilde: Bornholms Regionskommune

Helle Munk Ravnborg er både med som politiker og privatperson.

– Som politiker synes jeg, det er vigtigt at sætte fokus på, hvad det er, vi forsøger at passe på gennem en ændret praksis om grøftekanter. Det er vigtigt at sikre disse korridorer af naturindhold i det åbne land. Og som borger synes jeg, det er sjovt at lære nyt. Og så er samarbejde mellem borgere, foreninger, landbrug og kommune vejen frem, hvis vi skal øge naturindholdet i det åbne land – og det skal vi, siger forpersonen for natur-, miljø- og planudvalget.

Det er korbær, lyder afgørelsen. En halvbusk i familie med brombær og hindbær. Foto: Anette Vestergaard

Lad havetraktoren stå

Som privat lodsejer må man ikke slå vej- og grøftekanter ud for ens ejendom. Selvom det er fristende at tage en tur med havetraktoren – så lad være, lød opfordringen sidste år fra forhenværende udvalgsformand Leif Olsen (SF) på kommunens hjemmeside.

Samtidig opfordres landmændene til at indstille deres arbejdsredskaber, så der ikke gødskes og sprøjtes i grøftekanterne.

Det lykkes ifølge Danmarks Naturfredningsforening desværre ikke altid at komme i mål med den plan.

– Der har været en almindelig accept af og forståelse for, at det er svært at lade være. Og det er den grænse, vi vil prøve at skubbe til, siger lokalafdelingens formand, Anna Sofie Poulsen.

Der tælles igen på de fem strækninger til næste sommer.

Helle Munk Ravnborg fra Enhedslisten deltog også i grøfteinspektionen onsdag. Hun er forperson for natur-, miljø- og planudvalget i Bornholms Regionskommune. Foto: Anette Vestergaard