Kommunen er utilfreds med Energinet og stiller nye krav

Kommunen lægger op til at kræve, at placeringen af landanlægget skal revurderes, og lokalplanområdet udvides, så naboerne langs Søndre Landevej kan få bedre muligheder for erstatning. Eksterne arkitekter har fremsat et alternativt forslag til placeringen af højspændingsstationen, som indbefatter, at landanlægget flyttes mod vest og drejes 180 grader, så der skabes plads til at genoprette et vådområde, hvor Energinet ellers ønsker at placere den østlige del af landanlægget.

Energinet sendte i sidste uge et brev til Bornholms Regionskommune med anmodningen om, at kommunen sætter gang i arbejdet med at lave en lokalplan for området, hvor Energinet ønsker at bygge en højspændingsstation til vindmølleprojektet Energiø Bornholm.

Onsdag behandlede lokalpolitikerne henvendelsen, og efter mødet står det klart, at regionskommunen har tænkt sig at stille modkrav til Energinet.

Et af de tre formulerede krav er, at "anlæggets placering skal revurderes". Det skal ske af hensyn til de "allernærmeste ejendomme", skriver direktør Lillian Rasch Madsen i indstillingen og henviser til beboerne langs Sdr. Landevej, som kommunen vil have "indtænkt i den samlede vurdering af den endelige placering".

Ifølge Helle Munk Ravnborg (EL), der er forperson for natur-, miljø- og planudvalget, betyder denne formulering, at kommunen opfordrer Energinet til at udvide lokalplanområdet.

– Vi stiller som krav, at stregen flyttes, så lokalplanområdet kommer til at indbefatte de ejendomme, og de dermed kan blive berettiget til erstatning.

Er I overbevist om, at en udvidelse af lokalplanområdet vil forbedre naboernes mulighed for at få kompensation?

– Det er den vurdering, som ligger til grund for anbefalingen, siger Helle Munk Ravnborg.

Energinet har i et skriftligt svar til regionskommunen kommenteret afgrænsningen af lokalplanområdet, der har et samlet på 107 hektar, men lige netop ikke dækker husene langs Søndre Landevej. Energinets hovedpointe er, at der "ikke kan eksproprieres til formål, der ikke er hjemlet ved den pågældende lov. Der kan derfor ikke frit opkøbes/eksproprieres arealer alene til brug for skalering af landskabelige tiltag m.v", skriver Energinets chefkonsulent for plan/miljø, Christine Hammer.

"Dette gælder uanset, at lokalplanområdet udvides, idet lokalplanen ikke i sig selv medfører, at Energinet kan ekspropriere eller købe arealerne på ekspropriationslignende vilkår efter elsikkerhedslovens ekspropriationshjemmel. Energinet har derfor lagt op til, at lokalplanen ikke omfatter ejendomme, som Energinet ikke har hjemmel til at overtage på ekspropriationsretlige vilkår eller ved ekspropriation," understreger Energinet.

Skuffelse over Energinets argumenter

På de indre linjer i regionskommunen er der en utilfredshed med de seneste måneders dialog med Energinet. Det fremgår af referatet fra denne uges møde i natur-, miljø- og planudvalget.

"Bearbejdningen efter anden workshop efterlader mange åbne spørgsmål, som ikke er besvaret og begrundet på et tilfredsstillende niveau," skriver embedsværket i kølvandet på arkitekturforløbet, der efter to åbne workshops i sidste uge kulminerede med en præsentation af Energinets forslag, hvordan højspændingsstationen kan designes og indpasses i det sydbornholmske landskab.

De ubesvarede spørgsmål knytter sig til den dialog, som de to eksterne arkitekter, som kommunen har fået stillet til rådighed, har haft med Energinet. Efter den anden workshop i februar sendte arkitekterne, Michael Krarup og Rikke Juul Gram, et forslag om en alternativ placering til Energinet. Arkitekterne forklarede, at de bakker op om konceptet med en sprækkedal, hvor en sti kiles ind mellem landanlæggets bygninger, men de foreslog samtidig at dreje anlægget 180 grader, så den østligste halvdel af højspændingsstationen fra Energinets udspil placeres på den modsatte side af striben af haller til de såkaldte DC-brydere, hvilket vil flytte anlægget længere mod vest. Denne forskydning vil skabe mulighed for at reetablere Duegårdsenge, der i dag er drænet, som et vådområde, samtidig med at man vil få en større afstand til Læså.

Forslaget sendte arkitekterne til Energinet i februar, men efterfølgende har Energinet ikke forholdt sig til idéen, føler regionskommunen og arkitekterne.

Efter at Energinet 1. marts præsenterede deres endelige oplæg for kommunen, udtrykte Rikke Juul Gram og Michael Krarup deres skuffelse over Energinets oplæg.

"Der savnes både en illustreret undersøgelse og en mere nuanceret afvejning af fordele og ulemper ved en hhv. østlig og vestlig placering. Den østlige placering kan formentlig accepteres, men en saglig og illustreret argumentation, der både rummer landskabelige, historiske, topografiske, geotekniske, og biologiske forhold såvel som tekniske, planjuridiske, beredskabsmæssige, sikkerhedsmæssige, drifts– og afstandsforhold, skal belyses ligeværdigt," skriver arkitekterne.

Helle Munk Ravnborg (EL) uddyber, at kravene, som natur-, miljø og planudvalget behandlede og nikkede til onsdag, ikke eksplicit omfatter idéen om at vende landanlægget 180 grader og flytte det mod vest, men at beskeden til Energinet er at levere en bedre argumentation for placeringen.

– Vi synes ikke, at Energinet argumenterer tilfredsstillende for det, de er kommet frem med. Det kan godt være, at de har argumenterne, men så må de lægge dem frem, siger hun.

Fastholdelse af arkitekter

Natur- miljø- og planudvalget bakkede også op om yderligere to krav, som kommunens direktion stiller op for at sætte gang i planlægningsarbejdet. Det ene er, at Arkitema (Energinets arkitektfirma, der har stået bag workshopforløbet) og de to eksterne arkitekter skal fortsat have en rolle, frem til lokalplanen er udarbejdet. Det andet krav er, at Energinet skal udarbejde en designmanual, som både kan indarbejdes i lokalplanen og realiseres gennem udbuddet.

De to eksterne arkitekter skrev tidligere på måneden til Energinet, at præsentationen af beslutningsgrundlaget var "meget smal i sin visuelle og argumentative formidling, hvilket efterlader regionskommunen, og dermed borgerne med en begrundet usikkerhed om, i hvilken grad anlæg og landskab vil leve op til de beskrevne kvaliteter i notater og oplæg".

Generelt ønsker kommunen og de eksterne arkitekter at få Energinet til at levere en langt mere detaljeret manual, der blandt andet skal redegøre for alle bygningers geometri, valg af farver, materialer og beplantning og biodiversitet i det omkringliggende område.

– Jeg er klar over, at der med de krav, vi stiller, venter et kæmpearbejde om at oversætte det til praksis, siger Helle Munk Ravnborg.

At mødereferatet omtaler de tre punkter som "krav", mener René Danielsson (DF) som en smule misvisende.

– Jeg vil kalde det for ønsker. For i princippet kan Energinet lave et landsplansdirektiv og gå uden om kommunen, hvis vi begynder at blive for krævende, siger han og sætter dermed spørgsmålstegn ved, hvilken mulighed kommunen har for at insistere, hvis Energinet nægter at opfylde kravene.

René Danielsson har været godt tilfreds med arkitektforløbet, som er mundet ud i sprækkedals-konceptet og placeringen i den østlige del af bruttoområdet nær Risebæk.

– Jeg synes faktisk, at Energinet inden for de seneste seks måneders tid har været ret lydhøre. Om man kunne rykke placeringen nogle hundrede meter mod vest, det er muligt. Jeg har tænkt mig at være en aktiv medspiller for at få mest muligt ud af mulighederne, siger René Danielsson.

Mulighederne vil kræve en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. I april ventes økonomi- og klimaudvalget at vedtage, at processen, der også omfatter udarbejdelsen af en miljørapport, kan sættes i gang. De to planforslag og miljørapporten vil blive sendt i offentlig høring i mindst otte uger.

Samtidig med at kommunen stiller krav til Energinet, lægger embedsværket op til at være en aktiv medspiller for den statslige bygherre.

"Da Energiø Bornholm skal være i drift i 2030 og udgør kritisk infrastruktur for Danmark, vurderer administrationen, at denne opgave har høj prioritet. Administrationen vil understøtte, at Energinets tidsplaner overholdes, hvilket potentielt kan betyde, at der bliver behov for ekstraordinære udvalgsmøder," står der om det forestående arbejde.

To placeringer af landanlægget. Øverst ses Energinets bud, mens forslaget nederst er lavet af de eksterne arkitekter, som kommunen har haft tilknyttet. Illustration: BRK

Kommunens krav og prioriteter

Natur-, miljø- og planudvalget støttede direktør Lillian Rasch Madsens indstilling om at sætte gang i arbejdet med lokalplan og kommuneplanlæg, "idet følgende tre krav mødes af Energinet", som det er formuleret:

– Arkitema og eksterne arkitekter fortsat får en rolle frem til at forslaget til lokalplanen er udarbejdet

– Anlæggets placering skal revurderes, således at arealer for de allernærmeste ejendomme – bl.a. dem langs Sdr. Landevej er indtænkt i den samlede vurdering af den endelige placering.

– Der udarbejdes en designmanual, som dels indarbejdes som bestemmelser i lokalplanen og dels realiseres gennem det senere udbud.

I indstilingen lægges der op til, at planarbejdet skal ske med afsæt i en liste med fem punkter:

– Lokalplanen skal gennem placeringen af byggefelter og afskærmende beplantning sikre, at det tekniske anlæg bliver indpasset både med respekt for nærområdet umiddelbart uden for lokalplanområdet, og for de store linjer i landskabet

– Lokalplanen skal indeholde bestemmelser for udtryk og karakter af bygninger, hegn og øvrige tekniske elementer

– Landskabeligt og naturmæssigt indhold fremmes mest muligt

– Overfladevand skal nyttiggøres på en måde så det fremmer natur og biodiversitet

– At lokalplanen får et højt detaljeringsniveau, så den kan få bonusvirkning og overflødiggøre en senere landzonetilladelse

Kilde: Bornholms Regionskommune

Arkitektvurdering: Plusser og minusser ved Energinets forslag

De to eksterne landskabsarkitekter, som kommunen har fået stillet til rådighed af Energinet, har opstillet fordele og ulemper Energinets udspil til placering og design af landanlægget. Det kan man læse i bilag, kommunen har offentliggjort i denne uge:

FORDELE

• Anlægget åbner sig for besøgende og introducerer et landskabeligt rum, en social passage, som borgere kan færdes i, og som skaber en tilknytning til anlægget.

• Et stisystem kan etableres og sammenhæng kan styrkes gennem et læringslandskab for besøgende, der kan kobles til NaturBornholm, Klintebakken, anlægget, Risebæk og kysten.

• Ved at neddele et samlet proceslayout opstår øget mulighed for at integrere anlægget i landskabet, landskabelige hovedtræk underbygges

• En adskillelse af DC-Brydere og bipoler/converter anlæg kunne naturligt imødekomme variationer over den arkitektoniske håndtering ved anvendelse af forskellige volumentyper omkring det landskabelige rum.

ULEMPER

• Nærheden til Læså gør, at den landskabeligt rekreative og geologisk værdifulde naturarv kompromitteres.

• Det tidligere vådområde, Duegårdsenge, som ligger i forlængelse af Risebækken, betyder, at store dele af området formentlig fortsat skal drænes, og en egentlig reetablering af dette bliver vanskelig.

• Ved øget afstand mellem procesfunktioner øges mængder, herunder længder af kabeltracer.

Kilde: Notater skrevet af Rikke Juul Gram og Michael Krarup, via BRK