– Når man er købmand i Spar, så er man mange steder samlingspunktet i lokalsamfundet, og det betyder, at man også har et ansvar for at gøre en forskel i ens lokalmiljø, siger kædedirektør i Spar, Min Købmand og Let-Køb Esben Keller.
På landsplan er over 100 Spar-købmænd samlingspunkt for de lokale foreninger, der sammen indsamler affald og samtidig får en økonomisk støtte til klubkassen af Spar og KFI Erhvervsdrivende Fond. Her på øen er det Spar i Hasle, Gudhjem og Aakirkeby, og de tre lokale ruter er optaget, fortæller fødevarekoncernen Dagrofa, der står bag Spar.