Indsatsen mod mink intensiveres: 'De hører ikke til i den danske natur'

Klaus Hermansen står i spidsen for et nyt tiltag, der skal holde bestanden af vilde mink nede. De tager alt, siger han. Fugle og deres yngel, padder og rotter. I Thy Nationalpark har en mink sågar angrebet en kronkalv.

Klaus Hermansen viser fælden frem. En lang firkantet sag i ståltråd med en lem i begge ender. I midten hænges et lille stykke fisk eller lignende op.

Og så venter man. Og håber at der går en mink i fælden.

Fritløbende mink er et fænomen, som har været kendt på Bornholm i mange år. Minkproduktionen gik hånd i hånd med fiskeriet, fordi affaldet fra fiskefabrikkerne egnede sig stortartet til fremstilling af minkfoder. Derfor var der i fiskeriets storhedstid en pænt stor minkproduktion på Bornholm – en forretning som regeringen for snart to år siden fik sat en endelig stopper for.

Men minkene er her stadig. Og mens de bliver flere og flere og spreder sig mere og mere, gøres der voldsomt indhug i andre dyrearter.

– Nu er de begyndt at gå op i åløbene. Og de tager alt, siger Klaus Hermansen fra Nexø.

Han står i spidsen for et nyt tiltag, som med støtte fra biodiversitetspuljen skal forsøge at udrydde de invasive rovdyr. For der er ingen tvivl. Minken er et rovdyr.

– De er virkelig grove. De tager hele fuglelivet. For eksempel stormmågen, som har ynglet rundt langs kysten, den er væk. De tager padder. Salamander, skrubtudser, løvfrøer.

Klaus Hermansen tager et billede frem af en mink, der angriber en kronkalv i Thy Nationalpark.

– Den nåede at slippe væk, siger han.

En dyrlæge fra Rønne, der har meldt sig til korpset af frivillige jægere, har også været vidne til en styrkeprøve mellem en mink og en svane, som minken dog tabte.

– Han har set en mink angribe en knopsvane. Den vejer op til 16 kilo, det er en af de største fugle, vi har. De er helt ekstreme, siger Klaus Hermansen.

Klaus Hermansen betegner sig selv som naturmenneske. – Men jeg har også mange gode venner, der er fiskere, og de er også trætte af minkene, siger han. Foto: Jacob Jespen

Hele kyststrækningen er inficeret

Det præcise antal af mink er ukendt, men det er Klaus Hermansen vurdering, at antallet er kraftigt stigende.

– Statsskoven alene tager op mod 300 om året. Og når vi har lært at gøre det rigtigt, kan vi formentlig også komme op på flere hundrede om året, siger han.

Minkene får unger i havnene, og når de bliver store, bliver hvalpene trængt ud. Derfor er det meste af Bornholms kyststrækning i dag inficeret med mink, siger Klaus Hermansen.

– Nu er de også begyndt at nærme sig Hammeren, hvor vi har et helt unikt ynglemiljø for alk og lomvie. Hvis de kommer derop, vil de begynde at jage forældrefuglene af reden og tage ungerne, ligesom de gør langs resten af kysten.

Kommunens natur- og miljøudvalg besluttede allerede for halvandet år siden at arbejde videre med en fokuseret indsats på bekæmpelse af mink på de kommunale havne med afsæt i Naturstyrelsens forvaltningsplan og erfaringer.

Nu intensiveres indsatsen ind i land. Planen er, at holde bestanden nede på et minimum ved at placere op til 20 fælder på strategiske steder, sideløbende med den allerede eksisterende bekæmpelse af mink i de kommunale havne.

Minken skal aflives i en fart

I lørdags blev den første nye minkfælde sat op. I de kommende måneder følger otte mere, som sættes op forskellige steder på øen, hvor der er set mink.

Klaus Hermansen har kolonihavehus på Mosevej syd for Nexø, og han håber med den nyopsatte fælde at få ram på en mink, som han ved huserer i Søbækken, der løber lige bag hans hus.

– Der lå en andemor hernede med 11 ællinger i sommer. Tre dage efter var de væk. Den drukner dem, og så æder den dem. Jeg har set opgangsørreder i Kobbeå taget af mink. Så vi skal simpelthen af med dem.

Det bliver et tidskrævende projekt at holde bestanden af mink nede. Af dyrevelfærdshensyn skal minkfælderne tilses to gange i døgnet. Ovenpå buret er der sat en alarm op, som aktiveres når et dyr går i fælden.

Når de frivillige jægere får besked om, at et dyr er gået i fælden, skal der reageres hurtigt.

– Det er synd, hvis den skal sidde derinde i 12 timer. Det er jo ikke minkens skyld, at vi skal af med dem. Når alarmen lyder, kan vi være derude i løbet af en halv time til en hel time med en jæger, så vi kan få den aflivet i en fart.

Den første minkfælde blev sat op i lørdags i Søbækken i Nexø. Foto: Jacob Jepsen

Rotterne flygter

Det er imidlertid ikke kun minkdyrene, der skal aflives. Det er også de myter, der florerer om de smukke dyr og deres effektive bidrag til rottebekæmpelsen. Den myte holder nemlig ikke i længden, siger Klaus Hermansen.

– Det er rigtigt, at de går efter rotter. Der er masser af rotter og mink i vores havne, men rotterne er så kloge, så hvis der er en mink, så trækker de sig op i kloakkerne. De sidder ikke og venter på at blive spist.

Mink hører til i Canada og Alaska, siger Klaus Hermansen, der betegner sig selv som ornitolog og naturmenneske.

– Her har de et kæmpe revir, hvor de ikke gør skade.

Klaus Hermansen har en bøn til offentligheden i forbindelse med det nye tiltag: Lad være med at røre fælderne.

– Vi vil gerne bede folk om at lade fælderne være. Vi har set eksempler på, at folk har kastet de minkfælder, der er opsat i Rønne Havn, i vandet, og det er altså dumt.

Fordi de synes, det er synd for minkene?

– Ja, og det er altså en dum misforståelse. De er søde, det er sjovt at se dem løbe og lege mellem stenen og så videre, men de hører bare ikke hjemme på Bornholm, for de ødelægger alt, alt for meget. De hører ikke til i den danske natur.