Forkvinde: Det kommer aftalen til at betyde

Efter en måneds forhandlinger, kan den grønne trepart nu præsentere en aftale om en kommende CO2-afgift på landbruget. Helle Bay Eriksen, forkvinde i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm giver sit bud på, hvad aftalen kommer til at betyde for øen.

Er aftalen ambitiøs nok?

– Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Danmarks Naturfredningsforening gerne havde set en højere afgift end den der er vedtaget. Men faktum er, at Danmark som det første land i verden nu har en aftale om at vi skal have en CO2 afgift på husdyrproduktion. Så jeg synes, det er meget positivt, at vi får en regulering og en reduktion af vores udledninger af klimagasser fra husdyrproduktionen i Danmark.

Hvilket prislege havde I ønsket at CO2-afgiften for landbruget kom til at ligge i?

– Danmarks Naturfredningsforening er gået ind i forhandlinger med et ønske om, at det skulle ligge på det højeste niveau. Men jeg synes, at det vigtigste er, at der er landet en aftale. Vi kan sagtens lede efter huller i osten, fordi det er der, men der er lavet en aftale, som er meget markant og som vil sætte en ny retning for vores arealanvendelse i Danmark.

Bornholm og Østersøen

Hvad kommer aftalen til at betyde for Bornholm?

– Vi ved jo ikke hvordan det bliver udmøntet endnu, men kommunen skal jo indgå i det her arbejde med, at få implementeret de aftaler der er indgået. Vi håber i DN, at vi kan realisere den grønne bølge ned over Bornholms højderyg. At vi kan tage sprækkedalene ud af landbrugsproduktionen og oversvømme dem igen, gør dem til vådområder og til våd natur. Og så synes vi at det er meget vigtigt at vi også får taget de landbrugsarealer ud, som ligger meget tæt på havet. Her sker en meget stor udvaskning af kvælstof, når vi taler om arealer der skråner ned imod Østersøen og ned imod vores strandenge. Det er virkelig vigtigt, både for strandengene som jo er ret unikke naturtyper, og for Østersøen.

Fedtemøg

Helle Bay Eriksen er overordnet positivt stemt over trepartsaftalens hensigter og forventer at effekten af dens tiltag, på sigt vil kunne ses i det Bornholmske landskab.

– Det burde betyde, at havet umiddelbart rundt om Bornholm vil blive mindre plaget af fedtemøg og iltsvind. Jeg ved godt, at der er udledninger fra mange andre lande i Østersøen, men den opblomstring af fedtemøg som vi ser lig nue rundt omkring Bornholm helt kystnært, den er primært skabt af lokal udledning. Det er belyst i fagkundskaben, så derfor forventer vi, at det vil kunne opleves ved vores strande, at havet bliver renere de næste år.

En ny retning

Helle Bay Eriksen glæder sig ovre anerkendelsen af landbrugets rolle i Danmark. Hun mener, at det er på høje tid at omkostningerne ved landbrugsproduktionen bliver belyst.

– Der er skabt en bred forståelse af, at vi fylder for meget. Vores landbrug fylder for meget i Danmark, og at det har haft alt for store omkostninger for vores hav og vores landnatur. Så nu tages der massive mængder af landbrugsjord ud af produktion. Der laves skov og lysåben natur. Vi hedder Danmarks Naturfredningsforening, og derfor er vi meget glade for den aftale der er landet.

Er størrelsen på det areal som nu bliver omlagt til skov og lysåben natur, tilstrækkelig efter jeres vurdering?

– Vi har forskere blandt andet i havmiljø i Danmark, som peger på at vi ligger i et niveau der hedder 600.000-800.000 hektar som bør tages ud af produktion, hvis vi virkelig skal gøre en forskel for havet. Så vi er ikke helt på det niveau endnu, men ud over de ca. 400.000 hektar der er aftalt i den grønne treparts aftale, så er der lagt op til at der skal ske ekstensivering på landbrugsarealer. Det vil sige, at der ikke længere sprøjtes og gødes, og det kommer jo oveni.

– Så hvor vi lander med antal hektar, er ikke helt klart i det aftalepapir, som jeg har læst. Men vi er godt derop ad, der er lagt op til, at der skal tages meget hensyn til, hvilke jorde det er, hvor der sker den største udledning af kvælstof fra, sådan at det sker på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at reducere kvælstof. Det er altså ikke landbruget, der bare selv skal vælge, hvad for noget jord, de har lyst til at tage ud.