Det fortæller Sjöfartstidningen.
På et årsmøde i brancheforeningen Svensk Sjöfart sagde infrastrukturminister Andreas Carlson, at regeringen arbejder for et internationalt forbud mod udledning af scrubbervand fra skibe. Et første skridt kunne være et forbud i Østersøen.
– Det er så åbenlyst, at scrubbere ikke er en del af en fremtidsorienteret skibsfart. Det er en del af historien, sagde Andreas Carlson ifølge Sjöfartstidningen.
Han glæder sig over, at svensk skibsfart har tilkendegivet, at man støtter et forbud.