Energiø-møde: Tommelfingerregel skaber 20.000 arbejdspladser

Energiø-møde: Tommelfingerregel skaber 20.000 arbejdspladser
BCB’s bestyrelsesformand Karen Bladt roste i sin velkomst de bornholmske virksomheder, som er involveret i offshore-projekter. – Stor cadeau til alle jer, der har set muligheden og allerede er i gang. Foto: Jacob Jepsen
MILJØ | Mandag 27. juni 2022 • 16:59

Hvordan får du opgaven? Det spørgsmål var omdrejningspunkt for et erhvervsmøde på Snorrebakken om energiøen, hvor Energinet og Ørsted gjorde bornholmske virksomheder klogere på, hvad der skal til for at komme i betragtning som underleverandør, når højspændingsstation, havvindmøller og kabler skal anlægges i sidste halvdel af dette årti.

Ledende folk fra El- og VVS Center, PL Entreprise, JF Data, Sellesborg Entreprenørfirma og en stribe andre bundbornholmske virksomheder tilbragte mandag eftermiddag side om side med deltagere fra Vestas, Ørsted, DTU og Energistyrelsen. Mødet finder sted i Ekkodalen – ikke for foden af Almindingen, men i en heldigvis vel-ventileret aula på Snorrebakken, hvor kommunens lokaler på det seneste har fået navn efter markante bornholmske steder.

Business Center Bornholm (BCB) og Bornholms Regionskommune har indbudt det lokale erhvervsliv til en temadag om energiøen, og særligt i fokus er udbudsprocesserne og mulighederne for, at håndværks- eller servicevirksomheder kan få en del af kagen.

Inden repræsentanter fra bygherrerne får ordet, sættes scenen af dagens vært fra regionskommunen, erhvervsudvalgsformand Linda Kofoed Persson (DF), som med nogle kraftfulde ord beskriver projektet målestok, der har ekkopotentiale – og ikke bare i sprækkedale:

– Barometret står på forandring. Alt skal tænkes om.

– Det her er ikke en omstilling, det er en revolution.

– Nu hæver vi ambitionsniveauet, og det gør vi ret voldsomt.

– Der er fløjtet afgang, og Bornholm er simpelthen første step.

– Nationalt Center for Grøn Energi inviterer hele verden til Bornholm.

– Kom og vær med. Vi er ikke kommet sovende til det sted, vi er nu.

Helt anden innovationskraft

Efter den indledende motivationstale overtager BCB’s direktør, Christa Lodahl, ordet. Hun lægger vægt på, at energiøen vil kræve, at det eksisterende erhvervsliv på Bornholm udvikles, samtidig med der tiltrækkes nogle nye virksomheder til landsdelen.

– Stor cadeau til alle jer, der har set muligheden og allerede er i gang, siger hun til de virksomheder, der allerede har investeret i sikkerhedskurser og ISO-certificeringer og været en del af de første havvindmølleprojekter, der er skibet ud af Rønne Havn.

En af de langsigtede kilder til vækst, som BCB har store forventninger til, er samarbejdet med DTU om et residential college, der ifølge Christa Lodahl allerede første år vil bringe 100 studerende til Bornholm, hvor de kan indgå i samarbejde med lokale virksomheder.

– Ikke mindst skal vi udnytte, at vi kommer til at tiltrække nye teknologier, og at vi får en helt anden innovationskraft på øen, tilføjer hun.

Energinet og Ørsted er mødt op for at fortælle om, hvordan mindre bornholmske virksomheder kan blive leverandører til henholdsvis højspændingsstationen på Sydbornholm og havvindmølleparkerne inklusiv fundamenter, kabler og transformerstationen til havs.

Energinets repræsentanter lægger ikke skjul på, at de tilstedeværende entreprenørfirmaer vil få svært ved at vinde udbuddene.

– Jeg forestiller mig ikke, at det er en leverandør på Bornholm, der får den helt store kontrakt, men det, vi kan tilbyde, er at formidle en kontakt til de store leverandører, siger chefprojektleder for Energiø Bornholm, Kim Søgaard Mikkelsen.

Han fortæller, at Energinet har planer om at organisere ”et Tinder-forløb” senere i processen, så bornholmske virksomheder kan blive matchet med større entreprenører.

– Vi forestiller os at lave en messe, hvor vi får lokket de store leverandører herover, så I kan præsentere, hvad I kan tilbyde, siger han.

Arrangørerne fra regionskommunen og BCB havde lavet en bordplan og placeret de tilmeldte omkring bordene, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Undervejs fik alle ét minut til at præsentere deres sag for de øvrige omkring bordet. Foto: Jacob Jepsen

Få, store udbud

Udbuddene til landanlægget vil blive færdiggjort af Energinet senere på året, og udbudsfasen indledes i 2023. Energinet plejer at gøre brug af få, store udbud, oplyser chefprojektlederen, og de vindende tilbud kommer typisk fra større virksomheder, der selv besidder de specialiserede spidskompetencer, der kræves ved el-tekniske anlæg. De vil have et behov for leverandører, som under sig kan have flere underleverandører, og her kommer bornholmske virksomheder ind i billedet.

I salen reagerer folketingsmedlem Peter Juel-Jensen på meldingen om, at udbuddene til landanlægget formentlig bliver lavet som større totalentrepriser, som det bornholmske erhervsliv umuligt kan gabe over.

– Jeg går ud fra, at man laver udbuddene så små, at lokale leverandører kan være med. Det er ikke sjovt, hvis man ender med at se en masse udlændinge komme hertil og bo i skurbyer, siger Venstre-manden.

Chefprojektlederen forklarer Peter Juel-Jensen, at Energinet med mindre udbud får svært ved at styre processen. Der er desuden EU-regler, som begrænser Energinets muligheder for at opdele opgaven i en masse mindre portioner. Lovgivningen hindrer, at man kan stille krav, som vil skabe nogle fordele for bornholmske virksomheder, understreger Energinet-vicedirektør Hanne Storm Edlefsen.

– Vi vil ikke stikke jer blår i øjnene, men I vil opleve, at det her bliver så stort. To gigawatt (parken kan blive op til 3,8 GW, red.) alene vil være vildt meget, så der vil være afledte effekter til jer, fastslår hun.

Et væld af forretningsmuligheder ligger ifølge Energinet åbent for lokale virksomheder. Opstilling af en skurby, rengøring, forplejning, transport og vedligeholdelse er nogle serviceområderne, og derudover kan entreprenørvirksomheder komme ind over kabelnedlægningen og selve byggeriet.

– Bare det at få transporteret kablerne hen, hvor de skal bruges, kan være en stor udfordring. Der vil komme udenlandske specialister, og nogle af dem skal bo her i flere år, siger Hanne Storm Edlefsen.

Erfaringer fra Vejen

En af virksomhedslederne spørger, om det skal forstås sådan, at der bliver tale om en totalentreprise, hvor teknikleverandøren får opgaven.

– Det er ikke besluttet, men det er en mulighed. Det er typisk sådan, vi bygger andre steder, siger Kim Søgaard Mikkelsen.

En tredje leder fra Energinet, Marian Kaagh, tager ordet for at sammenligne det bornholmske landanlæg med et lignende byggeri nær Vejen i Sydjylland, hvor Energinet er i gang med at bygge et højspændingsanlæg til en ny jævnstrømsforbindelse.

– Jeg var på byggepladsbesøg i sidste uge. Der er for øjeblikket 500 arbejdere i gang, og ude på den byggeplads holder der også biler fra lokale firmaer; Vejen El og lokale byggefirmaer. Det er ret vigtigt at huske, at vi taler om en kæmpearbejdsplads. Hvis I som bornholmere fik 20 procent af de opgaver, der ligger i det, vil det faktisk være stort for Bornholm, tænker jeg, siger Marian Kaagh.

Ørsteds mange krav

Ørsted, en potentiel bygherre af havvindmølleparkerne, er repræsenteret af Peter Ejler, der er senior lead procurement manager. Han har langt hen ad vejen samme budskab til den lokale erhvervstop.

– Vi er underlagt EU’s Forsyningssikkerhedsdirektiv: Derfor kan vi ikke skrive, at hvis I vælger en bornholmsk virksomhed, får I en fordel.

Ørsted har en leverandørdatabase med 22.000 registrerede virksomheder. For at komme til fadet skal der opfyldes en stribe krav, og disse skal i praksis filtrere ned til entreprenørers underleverandører, forklarer han.

Det er vigtigt at have styr på sikkerhed, man skal være villig til at investere i uddannelse og træning, anskaffe ISO-certificering og være kommercielt attraktiv – ikke kun på pris, men også hvad angår leveringssikkerhed og fleksibilitet.

Som modydelse vil Ørsted påtage sig en aktiv rolle i lokalsamfundet, bidrage med fundraising og sponsorater og organisere speed dating mellem entreprenører og lokale leverandører.

Ørsted plejer som tommelfingerregel at sige, at 1 gigawatt havvind genererer 10.000 arbejdspladser, og Peter Ejler er hurtig til at understrege, at det rækker langt ud over Bornholm. Men kan virksomhederne opfylde kravene, vil der være lokale job i vindmøllerne.

– Så der er masser af muligheder for at hjælpe med at servicere, siger han og nævner en af de mest oplagte bornholmske aktører:

– Rønne Havn er selvfølgelig vigtig som udskibnings- og forsyningshavn for vindmøllerne.

Byudvikling af grim by

Han henviser til Grimsby i Nordøstengland, hvor han var været involveret i havvindmølleprojekter gennem ti år. I mellemtiden har Ørsteds aktiviteter skabt 800 arbejdspladser og skabt en ekstra omsætning, der måles i milliarder.

– Grimsby var virkelig grim for ti år siden. I dag er der en tydelig forskel. Facaderne er blevet malet, og husene er blevet renoveret, fortæller han.

Om Ørsted, der i 2019 var ophavsmænd bag idéen om at anvende Bornholm som energiø, får nogen som helst rolle vil afhænge af det statslige udbud. Tildelingen af havvindmøllekontrakten forventes i 2025.

– Vi vil parallelt indgå betingede kontrakter, så vi har vores entreprenører på plads, når vi afgiver vores bud, siger Peter Ejler.

Netop tidsplaner er – efter oplæg fra Rønne Havns nye direktør og virksomheden Task Engineering – sidste punkt på eftermiddagens dagsorden. BCB og regionskommunen vil lave et roadmap, der kan hjælpe virksomhederne med at få et overblik over de kommende års vigtigste frister og datoer, og deltagerne rundt om bordene i Ekkodalen kommer med deres bud på, hvad en sådan oversigt skal indeholde.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT