De samlede i kilovis af affald

De samlede i kilovis af affald
Eleverne fra Svartingedal Skole var i løbet af ugen flere steder i hasleområdet for at samle affald. Foto: Svartingedal Skole
NYHED | ABONNENT | 12. APR 2024 • 19:00
Holger Larsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
12. APR 2024 • 19:00

70 børn fra Svartingedal Skole samlede næsten et kilo affald i gennemsnit.

60 kilo affald.

Så meget har 70 børn fra 0.-2. klasse på Svartingedal Skole i Hasle indsamlet i løbet af denne uge.

Elever fra de fire klasser (der er to 1. klasser) har været bredt ude i hasleområdet. De har været både ved vandet og inde midt i byen, omkring skolen, idrætshallen, ved parkeringspladser og busstoppesteder.

Lærer Mikkel Koch oplyser, at man i Hasle opsamlede i hvert fald 350 af de nikotinposer, som den landsdækkende affaldsindsamling i denne uge blandt andet har fokus på.

– Børnene synes også, at det er alt for galt, at hunde og andre dyr kan komme til at spise de her poser, cigaretskodder og andet affald, siger Mikkel Koch.

– Det har været et godt forløb, hvor børnene virkelig er gået ind i opgaven og har fået sat ord på, hvor vigtigt det er, at vi passer på den natur, vi har omkring os. Vi har også snakket om, hvor gode elevernes forældre er til affaldssortering, og vi har snakket om, hvor lang tid det tager for naturen at nedbryde affald, fortsætter Mikkel Koch.



Se hvor meget affald, vi har samlet. Foto: Svartingedal Skole

 

Affaldsindsamling i weekenden

Hasleskolens yngste elever har med deres flotte indsats været en del af Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende indsamling.

I weekenden fortsætter indsatsen med indsamling af affald flere steder på Bornholm – også i Hasle, hvor man især har fokus på kanaløen.

– Vi mødte nogle lidt ældre beboere i Hasle, som fortalte, at de også skulle at samle affald i weekenden. De syntes, det var dejligt, at børnene var startet. Så opgaven bliver lettere for dem, siger Mikkel Koch.



Børnene gik højt op i opgaven med at samle affald, og de hyggede sig også undervejs. Foto: Svartingedal Skole

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT