Længere nede angives otte potentielle problemer med adgangsvejen, som skraldemændene kan sætte kryds ud for. I mit tilfælde handlede det om smøgens bredde, fordi trappen op til hoveddøren gør passagen smallere end 1 meter, så deres lille vogn til at de fyldte sække på ikke kan køre forbi. Underlag som græs, brosten eller løse skærver, trapper, væsentlige stigninger/fald eller generende buske og træer kan også udgøre hindringerne, som skaber risici for arbejdsmiljøet.
Kan man ikke løse problemet med enkle midler, er alternativet, at man skal flytte sine affaldsbeholdere frem til skellet inden klokken 5 på tømningsdagen, står der i brevet, som bærer Bofas logo.
Ærgerlig sammenblanding
Arbejdet med at forbedre skraldemændenes arbejdsmiljø er faldet sammen med overgangen til det nye affaldssystem, som vil betyde, at en del af de bornholmere, som får at vide, at de skal gøre noget ved adgangsvejene, om få måneder ikke længere vil få afhentet affald af skraldemænd, fordi de bliver tilsluttet en af de nye fællesløsninger, de nedgravede miljØ’er. De to ting har intet med hinanden at gøre men kan skabe forvirring, erkender Jens Hjul-Nielsen.
– Fra min stol er det lidt ærgerligt, for i de fleste menneskers sind bliver det knyttet sammen. Vi laver affaldsordningerne, fordi det er et lovkrav. Og hvis vi tager det et niveau op, handler det om, at vi bor på en jord, hvor vi i dag har brugt Jordens ressourcer på et halvt år, og hvis alle levede, som danskerne gør, ville ressourcerne være brugt på et kvart år – og det holder ikke i længden. Vi er nødt til at gøre noget andet – genbruge og genanvende mere og forbruge på en anden måde. Det budskab ser jeg gerne er i centrum, så derfor er jeg ikke vild med, at de to ting falder sammen. Men sådan er det nogle gange, og det har vi ikke kunnet gøre noget ved.