Asbestregler skaber dilemma: Skal forureneren eller borgerne betale?

Det er for dyrt og besværligt at komme af asbestholdige tagplader, som reglerne er i dag, mener blandt andre Linda Kofoed Persson, der samtidig understreger sagens dilemma. For er det rimeligt, at regningen i stedet ender hos alle andre?

Asbest og håndteringen og bortskaffelsen af asbestholdige materialer har udviklet sig til en varm kartoffel på landsplan, men også lokalt på Bornholm.

Årsagen er, at Folketingets partier tidligere på året vedtog en autorisationsordning på asbestområdet, hvis formål er, at færre skal udsættes for det potentielt farlige byggemateriale. Det har samtidig skabt debat vedrørende afskaffelsen af de omtalte asbestplader, hvor det for flere kan fremstå både dyrt og besværligt at komme af med pladerne.

Reglerne for at bortskaffe eternitplader, om de indeholder asbest eller ej, er noget anderledes end andet affald grundet risikoen ved behandling af asbestholdige materialer. Bofa har besluttet, at det kun kan afleveres på genbrugspladsen i Rønne, hvor det anbringes i et særskilt deponi. Fra 1. januar 2024 vedtog Bofa et nyt regelsæt, der foreskriver, at man kan aflevere to-tre plader om dagen eller op til 50 kilo om dagen.

Vil man aflevere mere end det, skal det over Bofas vægt i nogle godkendte big bags, og så er det mod betaling. Taksten er dags dato, at det koster 1.450 kroner plus moms per ton eternitplader, man afleverer. Hertil kommer, at man skal sørge for indkøb af big bags og rekvirere en vognmand, der kan fragte pladerne til genbrugspladsen.

Tidende har tidligere beskrevet et af de mere ekstreme eksempler på Bornholm, hvor Christina Kofod Krönlein, der ejer nedlagte minkfarm i Stenseby, står med over 6.000 asbestholdige tagplader, der skal bortskaffes.

– Jeg skal som privatperson lægge 217.500 kroner i ren afgift til Bofa, og så kommer der kørsel og indpakning oveni. Det er jo helt forrykt. Det kan godt være, at jeg har ekstraordinært mange, fordi jeg gerne vil rydde op, men der er altså også mange andre mennesker, som har over 1.000 plader på deres private hus, fortalte Christina Kofod Krïonlein.

Frygter plader smides i naturen

Torsdag skal økonomiudvalget behandle det nye regulativ for husholdningsaffald, hvor reglerne for asbestaffald, som noget nyt, er blevet inkluderet.

Asbestordningen har hidtil været beskrevet på Bofas hjemmeside, men er nu blevet tilføjet regulativet med et særskilt kapitel, for at tydeliggøre reglerne, oplyses det i sagsfremstillingen.

"Grænsen på 50 kg sikrer, at borgere der har en enkelt defekt plade let kan komme af med den, mens f.eks. udskiftningen af et helt tag er underlagt ”forureneren betaler” princippet. Grænsen på 50 kg er fastlagt af hensyn til de ressourcer til mandskab og materialer, der kræves på genbrugspladsen for at drive ordningen for asbest", lyder det blandt andet.

Linda Kofoed Persson (K) deltager i mødet økonomiudvalgsmødet, og hun delte mandag et opslag på Facebook, der viser, hvordan der er blevet læsset nogle asbestplader på en andens private grund i Fårevejle på Sjælland.

– Det er desværre nok ikke utænkeligt, at dette syn bliver virkelighed i fremtiden, også på Bornholm. Det er dyrt og besværligt at komme af med disse plader, og det får nogle til at skille sig af med dem i naturen, skriver Linda Kofoed Persson til opslaget, som hun uddyber til Tidende:

– Jeg synes, man fejler lidt på landsplan ved at have lavet nogle regler, der gør det megasvært for enkeltindivider at komme af med det her. Og så er jeg personligt bange for, at de kommer til at ligge og flyde et sted, siger Linda Kofoed Persson og understreger, at hun udtaler sig som privatperson i det her tilfælde.

– Det er mig, der har den her holdning til det. Og så går jeg til økonomiudvalgsmøde på torsdag, hvor jeg er en del af en gruppe, der også har en holdning. Men jeg arbejder selvfølgelig alt det, jeg kan på mine indre linjer politisk. Det gælder lokalt, men i høj grad også på landsplan, og jeg vil kigge på, om der er noget, man kan presse på eller få forklaret for nogle politikere højere oppe.

Henteordning

Reglerne for asbestaffald er mildt sagt forskellige, hvis man sammenligner på tværs af landets kommuner.

Det gælder både i pris, hvor meget man må aflevere, og hvordan det håndteres. Affaldsselskabet Nomi4s har ansvaret for en række vestjyske kommuner, og i Holstebro har man blandt andet en såkaldt henteordning, fortæller afdelingsleder Yvonne Thagaard Andersen.

– Vi tilbyder at hente det hos borgeren, så der er så få der rør ved det som muligt. Borgerne skal betale for sækkene, og det det koster for en vognmand at hente det, mens selve afgiften for håndtering og deponering allerede er betalt i affaldstaksten, siger Yvonne Thagaard Andersen og fortsætter:

– Jeg tror, det hjælper, at man stiller noget til rådighed, hvor borgeren ikke skal have for meget besvær med det, for så tror jeg også gerne, folk i de fleste tilfælde vil betale.

Netop sådanne tiltag er Linda Kofoed Persson fan af. For selvom det i Christina Kofoed Krönleins tilfælde bliver en økonomisk meget stor byrde med over 6.000 plader, så frygter politikeren, at flere vælger at stå af, fordi det ganske enkelt er for besværligt.

– Jeg har talt med en privatperson, som overvejer at stille pladerne på en palle ude bagved, fordi det er meget nemmere. Han overlever nok økonomien i det, men det er mere besværligheden i det, siger Linda Kofoed Persson.

Dilemmaet opstår dog, når snakken falder på, hvem der skal betale Bofas udgift, hvis reglerne lempes på den ene eller anden måde, eller det for eksempel blev gratis at aflevere alle de plader, man vil. For den udgift vil altid ende hos borgerne.

– Er det alle borgere, der skal betale for, at nogen skal have skiftet sine asbestholdige plader? Det er jo heller ikke en fair konklusion at komme frem til. Men jeg er spændt på debatten til udvalgsmødet, for det kan jo godt være, der kommer nogle ting på bordet, som jeg ikke er klar over, siger Linda Kofoed Persson.

Giver mening med forureneren betaler

En anden deltager på det kommende økonomiudvalgsmøde er Helle Munk Ravnborg (EL), der allerede har behandlet sagen i natur-, miljø- og planudvalget.

Her bad udvalget blandt andet om at få lavet en såkaldt supplerende sagsfremstilling, der redegør for de krav og regler, der har påvirket Bofas asbestordning.

– Vi har som udvalg ikke kunnet undgå at høre, at mange synes, at det er alt for restriktivt, og vi ønsker jo ikke, at der bliver lagt større benspænd ud for borgerne end højst nødvendigt. Men det her er noget, man kan risikere at dø af alt for tidligt, og det skal vi gøre alt for at minimere, siger Helle Munk Ravnborg.

Kan du frygte, at nogen kan begynde på alternative løsninger, fordi reglerne er for restriktive?

– Jamen, jeg kan da godt frygte det, ligesom jeg også kan frygte, at nogen kører 120 km/t på en lille landevej. Men ingen af delene er jo hverken tilrådeligt eller lovligt. Risikoen er der, men vi laver ikke lovgivningen efter, hvad folk kan finde på at gøre.

Hun er derfor også fortaler for, at man håndhæver "forureneren betaler"-princippet, når det kommer til asbestholdigt materiale.

– På nogle fraktioner er der bare så stor en ekstra omkostning forbundet med det, at det giver mening at håndhæve et ”forureneren betaler”-princip. På mit hus er der et gammelt eternittag. Jeg er sikker på, at hvis der i stedet havde været tegltag på, så havde det været en del dyrere, da jeg købte det. Er det så andre, der skal betale for, at jeg kan få taget mit tag væk gratis? Er det rimeligt? Det er jo den overvejelse, man skal gøre sig.

Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen har tidligere fortalt, at man har undersøgt, hvordan andre sammenlignelige kommuner skruer reglerne sammen, og med det in mente mener han ikke, at reglerne på Bornholm er usædvanligt restriktive.

– Jeg mener, vi ligger på et passende niveau, der finder en balance mellem miljø og arbejdsmiljøkrav, personalebemandingen på vores pladser og ”forureneren betaler”-princip, sagde Jens Hjul-Nielsen.

Autorisationsordningens betydning for private

Autorisationsordningen betyder, at privatpersoner fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.

Privatpersoner vil lovligt kunne nedrive for eksempel et asbesttag frem til 1. januar 2025. Det er dog Arbejdstilsynets klare anbefaling, at private indtil da får hjælp fra professionelle firmaer til at fjerne asbest, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.

Kilde: Arbejdstilsynet