Her lægges der op til en eftermiddag med oplevelser på land, til vands og i luften. Publikum får blandt andet mulighed for at komme ombord på flere fartøjer, opleve en redningsøvelse med EH101-helikopter og se en overflyvning med F-35-kampfly.
Programmet byder også på musik, sejlture i havnebassinet og møder med aktører fra havn, energi, beredskab og erhverv. Samtidig bliver det muligt at tage shuttlebus til multipurposekajen i Vesthavnen, hvor gæster kan høre mere om havneudvidelsen.