– Det kan jeg ikke sige præcist. Men hvis der skal laves noget, graves jord af for eksempel, er der som udgangspunkt et princip, som siger, at forurener betaler. Vi skal vælge den tilstrækkelige metode, hverken mere eller mindre, siger afdelingslederen.
Reagerede prompte
Lise Petersen siger, at højtryksrensningen startede allerede den 22. februar, hvor hun henvendte sig til kommunen om sagen?
– Ja. Jeg må så sige, at det var ikke der, at miljømyndigheden fik sagen. Det er først på et senere tidspunkt, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at der altså er et problem. Og det har vi reageret på rimelig prompte, understreger Michael Brandt-Bernbom.
– Jeg kan godt forstå, hvis man i lokalområdet kan være bekymrede. Derfor opfordrer jeg til, at man skriver til os om sine bekymringer, og så ringer vi tilbage og snakker om, hvordan vi håndterer det, tilføjer han.