Undersøges: Var han frihedskæmper eller landsforræder?

Bornholmeren Karl Edvard Nielsen har siden Anden Verdenskrig været kendt som en helt og frihedskæmper, men efter oplysninger i en nyligt udgivet bog undersøger blandt andet Mindelunden og Frihedsmuseet, om han rent faktisk var landsforræder.

Mindelunden i Ryvangen er en mindepark, som blev indviet den 5. maj 1950 for at ære de danske modstandsfolk, der faldt under besættelsen 1940-1945. I lunden ligger 105 af dem begravet, mens en mindetavle angiver navnene på yderligere 91 modstandsfolk, som er begravet på deres hjemegn.

Blandt de begravede i Mindelunden finder man bornholmeren Karl Edvard Nielsen, men på hjemmesiden mindelunden.dk kan man nu læse, at der er en undersøgelse i gang for at afklare, om det overhovedet er relevant, at han ligger begravet samme sted som Flammen, Citronen og andre ikoner fra frihedskampen.

På mindelunden.dk står der således:

"Da der er rejst tvivl om Karl Edvard Nielsens status som modstandsmand i Martin Q. Magnussens bog 2023 "Den falske løjtnant", omtalt i Weekendavisen d. 1.9.23, er Nationalmuseet ved at undersøge de nye kilder, der er fremkommet".

Videre noteres det, at i bogen "Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-1945" 2. reviderede udgave fra 1990 er følgende skrevet om Karl Edvard Nielsen på side 322:

"Illegal vært i Thorslunde. Fra maj 1944 boede en eftersøgt modstandsmand hos Karl Nielsen, der i øvrigt støttede modstandsarbejdet på forskellig vis. 3.11.1944 søgte Gestapo at arrestere den eftersøgte på Karl Nielsens bopæl, men fandt ham ikke hjemme. De ville da i stedet arrestere Karl Nielsen, men denne smækkede døren i, hvorpå Gestapofolkene rettede en skudsalve mod døren. Karl Nielsen dræbtes herved".

Ligesom altså Mindelunden nu tager forbehold for dén karakteristik, er det heller ikke muligt at tilgå bornholmerens profil på Modstandsdatabasen under Nationalmuseet, hvor man ellers kan slå de enkelte frihedskæmpere op.

Adspurgt om, hvorvidt oplysningerne i den nye bog får Nationalmuseet, hvorunder både Frihedsmuseet og Modstandsdatabasen altså hører, til at foretage sig noget i forhold til den officielle fortælling om Karl Edvard Nielsen – eller eventuelt i forhold til at få hans jordiske rester fjernet fra Mindelunden – oplyser museets kommunikationsansvarlige Julie Lorenzen i en mail, at museet ikke har nogen holdning til, hvorvidt man bør grave ham op igen eller for den sags skyld sløjfe hans navn fra den statue i Almindingen, hvor han sammen med tre andre unge mænd er nævnt som frihedskæmper.

Det lader Nationalmuseet være op til Kirkeministeriet og andre relevante myndigheder at beslutte.

I forhold til Modstandsdatabasen, så er Karl Edvard Nielsens profil ganske rigtigt ved at blive undersøgt efter de nye oplysninger, fortæller hun videre og citerer museumsinspektør og ansvarlig for modstandsdatabasen Gry Scavenius Bertelsen for følgende i forhold til bogen "Den falske løjtnant":

– Det er meget interessante oplysninger. Af samme grund har vi lukket Karl Edvard Nielsens profil ned på Modstandsdatabasen, mens vi undersøger sagen for at konkludere på baggrund af kilderne.

Ildkamp

Også Tidende har siden den 2. september flere gange omtalt "Den falske løjtnant – den sande historie om storstikkeren Sven Hazel", idet Martin Q. Magnussen har dedikeret et helt kapitel i bogen til netop bornholmske Karl Edvard Nielsen, som forfatteren på baggrund af nyopdukket materiale i Rigsarkivet konkluderer var landsforræder.

Karl Edvard Nielsen arbejdede således under 2. verdenskrig efter samarbejdspolitikkens ophør som sabotagevagt på et vandværk i københavnsområdet, hvor han altså ultimativt risikerede at komme i ildkamp med modstandsfolk.

– Det var hans opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen ved det vandværk, han beskyttede, og havde han overlevet krigen, var han blevet dømt som landsforræder, har Martin Q. Magnussen slået fast i Tidende.

Ifølge forfatteren skød tyskerne bornholmeren ved et uheld, da de opsøgte ham i hans og hustruens hjem i Torslunde vest for København, for det var i virkeligheden den logerende ovenpå, der var modstandsmand.

Ud over sin ærefulde begravelse i Mindelunden figurerer Karl Edvard Nielsens navn som nævnt ovenfor også på Davidstatuen ved Christianshøj i Almindingen. På statuen er oplistet i alt fire navne på unge bornholmere, som mistede livet i frihedskampen under besættelsen, men nu hvor der altså er skabt tvivl om Karl Edvard Nielsens meritter (på statuen er han dog stavet Carl) må spørgsmålet blive, om hans navn fortsat skal stå på statuens sokkel.

Det er Naturstyrelsen Bornholm, der forvalter statens skove og naturarealer på Bornholm, herunder Almindingen, og som skovrider er Søren Friese dermed øverste lokale myndighed for området ved Christianshøj, hvor statuen står.

– Vores rolle er, at staten på et tidspunkt har givet lov til, at statuen blev rejst, men det er jo mig bekendt ikke staten som sådan, der har rejst den. Vi er bare lodsejere og har stillet arealet til rådighed, siger han.

– Så vi vil ikke tage et selvstændigt initiativ, men er der nogen, der er klogere end os på det emne og eventuelt ønsker at sætte et opklarende skilt på statuen eller fjerne et navn, så har vi ingen holdning til det. Det vil man være velkommen til. Det er selvfølgelig ikke enhver, der kan komme og foretage ændringer, det skal være dem, der har hjemmel til det.

Og det, du siger, er, at I ikke foretager jeg noget, før der eventuelt er nogen, der henvender sig?

– Ja, det er korrekt, siger Søren Friese.

Vold og svig

Det var Frihedsbevægelsen på Bornholm, der havde "den ære" søndag den 27. august 1950 klokken 15 at indbyde til "afsløringen af mindesmærket for de i frihedskampen faldne bornholmere", som det fremgår af Bornholms Øarkivs omtale af mindehøjtideligheden, der fandt sted på trekanten ved Christianshøj i Almindingen.

Ydermere noterer ø-arkivet, at der på mindesmærket, som består i Davidstatuen støbt i bronze og stillet på en sokkel af granit, er fire navne indgraveret:

Kjeld Frederiksen, Jens Peter Funk Lind, Carl Edvard Nielsen og Thor Vang. Alle fire var mænd – oplyses det – der mistede livet i frihedskampen under anden verdenskrig.

Mindesmærket var udført af billedhugger og professor Johannes Bjerg, og på granitsoklen havde digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen skrevet ordene:

Den danske ungdom – David lig –

Stod frygtløs frem mod vold og svig,

Til kæmpens hjælm omsider brast

For hyrden tro og slyngekast.

Nu suser skov, nu synger vind

Om vovemod og offersind

Og i de faldnes sagabog

Står sejrens tegn: Det brudte åg.

Bornholmeren Karl Edvard Nielsen, som kom uheldigt af dage.

Graves op?

Dronningens tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen er i dag formand for bestyrelsen i Frihedskampens Mindefond, der er med til at vedligeholde mindesmærkerne for frihedskæmperne, og han sagde til Weekendavisen i forbindelse med omtalen af den nye bog om eventuelle konsekvenser af oplysningerne, at det bliver op til Kirkeministeriet at bestemme, hvad der skal ske, hvis oplysningerne verificeres.

Han fortsatte:

– Der er faktisk to andre, som blev gravet op engang efter krigen, fordi det viste sig, at de havde arbejdet for tyskerne. Om det at have været sabotagevagt i dag er nok til at blive gravet op, må ministeriet afgøre, men hvis du spørger mig personligt, så ønsker jeg ikke, at den slags skal ligge mellem vore helte.

Adspurgt om sagen oplyser Kirkeministeriet i en mail fra presseafdelingen til Tidende:

"Kirkeministeriet har noteret sig historien om Karl Edvard Nielsen. Det er op til Nationalmuseet, som ejer Modstandsdatabasen, at vurdere, hvem der var frihedskæmpere. Der er derfor rettet henvendelse til Nationalmuseet for at få hjælp til at opklare, hvad der er sandheden om Karl Edvard Nielsen, før ministeriet kan tage stilling til et næste skridt".

Det Bornholmske Hjemmeværn lægger gerne en krans ved Davidstatuen i Almindingen på Danmarks befrielsesdag den 5. maj, og i en kommentar til sagen siger chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, Ulrik Skytte, blandt andet:

– Jeg synes, det er en meget smuk dag ude i skoven, når vi lægger en krans den 5. maj. Det er super stemningsfuld, og det er dejligt, at vi kan bidrage til at holde en tradition i hævd, som har været der siden Davidstatuen blev rejst.

– Det ligger ikke inden for min magt at ændre en tekst på statuen, men det er klart, at jeg næste gang ikke vil kunne undlade at sige, at nyere forskning ændrer billedet, og så tror jeg egentlig, jeg vil sige noget om hvert af de fire navne på statuens sokkel, og hvad der skete med hver enkelt af dem. Helt grundlæggende er det da også vildt interessant, at der så mange år efter kan dukke nye oplysninger op.

Både Mindelunden og Nationalmuseet ser jo nu på sagen og forsøger at finde ud af, hvad der op og ned i den, så hvis der kommer en konklusion inden den næste 5. maj, er det vel den, du vil henholde dig til?

– Ja, det er klart, at den vil jeg læne mig op ad, siger Ulrik Skytte.

– Det er kontroversielt, og det er klart, at jeg vil være nødt til at forholde mig til det.