Ugens jazz i Svaneke

Ugens jazz i Svaneke
NOTITS | 9. JUL 2024 • 17:00
Af:
Sarah Thun Madsen
NOTITS
9. JUL 2024 • 17:00

Onsdag d. 10. juli er der lagt op til en fantastisk aften med fusion af afrobeat, etno mystique, trance funk og danse jazz, sammen med Niclas Knudsen et Le Funk Mystique. Det skriver Svanekegaarden som i denne uge har hele to koncerter med jazzmusik.

Torsdag den 11. gælder det nemlig den dobbelte grammy-vinder Amanda Ginsburg Quartet, som bliver en lidt anden genre.

Arrangøren kalder hende "en af Skandinaviens mest bemærkelsesværdige jazzvokalister, der har fornyet vokaljazzen med sit originale repertoire og en stemme, der formår at skabe øjeblikkelig intimitet med lytteren."

De lover en liveoplevelse, der langt overgår det, man kan opleve på streamingtjenester med dragende og vedkommende jazz, der fra tid til anden eksploderer i musikalske genialiteter fra de dygtige musikere, hun har med sig.

Til sommeren 2024 er hun albumaktuel og planlægger en længerevarende releaseturné - med sig har hun Filip Ekestubbe på klaver, Anders Fjeldsted på bas og Snorre Kirk på trommer.

Men først gælder det altså Le Funk Mystique, som indtager scenen onsdag aften. Niclas Knudsen er klar til at tage Svanekegaarden med storm med sit nyeste projekt, hvor han udfordrer de traditionelle rammer for improviseret rytmisk musik og bringer den direkte ud til folket.

ifølge arrangøren kan man forvente, at det man får "ikke bare er en koncert, men en fuldendt musikalsk oplevelse, der trækker på årtiers erfaring og lidenskab for at skabe unik og engagerende musik."

De leverer nemlig ikke bare musik, men en energisk performance. Udover Niclas Knudsen på guitar kan man glæde sig til at opleve Mads Nørgaard, Fredrik Damsgaard og Mads Andersen.





FÅ ABONNEMENT