Udstilling: Sådan ser det ud, når et menneske går i opløsning

Udstilling: Sådan ser det ud, når et menneske går i opløsning
Tine Nygaard, kunstfaglig leder på Bornholms Kunstmuseum, fortæller hvordan Jørgen Haugen Sørensen på kort tid kunne omdanne en klump ler på 20 kilo til et udtryksfuldt ansigt. 21 varianter i en serie på 47 er med i den aktuelle udstilling Vi er ikke sommerfugle. Foto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 3. DEC 2022 • 15:30
NYHED | ABONNENT
3. DEC 2022 • 15:30

Bornholms Kunstmuseums retrospektive udstilling af 60 af Jørgen Haugen Sørensens værker er en mavepuster i den moralske maveregion. Overfor brutaliteten står erotik, retfærdighed og frihed – og en livslang kærlighed til Bornholm.


Kunsten overlever kunstneren, og det fremgår med al tydelighed på udstillingen 'Vi er ikke sommerfugle', der for nylig åbnede på Bornholms Kunstmuseum som en hyldest til billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, der døde 18. november 2021 efter lang tids sygdom.

Udstillingen åbnes med en af kunstnerens sidste værker fra 2021. Manden med hunden, hedder det, men der er ingen hund, kun en mand.

– Hunden var et grundtema i hans produktion. Den tidligste hund på udstillingen er fra 1955, den seneste fra 2010. Måske er Manden med hunden et selvportræt, siger Tine Nygaard, der har plukket i museets store samling og suppleret med lånte værker fra private ejere og andre museer.

Der er en pointe med at starte udstillingen med manden uden hund, siger den kunstfaglige leder på Bornholms Kunstmuseum i Rø.

– Vi vil gerne åbne nye veje ind til hans motivverden, og det gør vi ved at kigge på materialer og formgivning.

Jørgen Haugen Sørensen startede sit kunstnerliv med leret som materiale og var ifølge Tine Nygaard en gudsbenådet modellør. Figuren er tydelig, men det våde ler er kastet på, hvilket giver et indtryk af glidende forfald.

– Det er et menneske, der går i opløsning, og det kan tolkes på flere måder. Jørgen Haugen Sørensen arbejdede meget med døden i sine sene værker, men det handler ikke kun om ham personligt. Det er os mennesker og vores systemer, der er i opløsning, siger Tine Nygaard, der betegner Jørgen Haugen Sørensen som spiddende antiautoritær.

Brutalitet, erotik og retfærdighed

Jørgen Haugen Sørensen voksede op på Amager sammen med sin mor og storebror. Krigen splittede forældreparret og faren flyttede til Tyskland efter krigen. Jørgen Haugen Sørensen så altså menneskeheden krænge sine værste sider ud allerede som barn.

Måske derfor er hans kunst så foruroligende. Ondskab, brutalitet, død. Flænsede menneskekroppe, lidende ansigter, liderlige hunde, perversion (tænker man), igen og igen, til kvalmegrænsen og langt over.

Og deroverfor: Retfærdighed, erotik, frihed.

Vi er ikke sommerfugle er en retrospektiv udstilling, der med stor sikkerhed indfanger den ekstremt produktive billedhuggers ouevre, der strækker sig fra 1955 til 2021. Et af hans hovedværker – udsmykningen af Domhuset i København – er vist med skitser, og Haugen Sørensens kunst kommentereres af tre små film, produceret af Tonny Nybirk. Her sætter blandt andet pottemager Anne Mette Hjortshøj ord på lerets særlige muligheder, mens koreograf 0g balletdanser Sebastian Kloborg ser skulpturerne som følelser formuleret fra kunstnerens indre.

Ophold på Rabækkeværket

Jørgen Haugen Sørensens værker lægger beslag på fire af museet store sale, hvilket ikke var meningen. Kunstmuseet i Rø havde planer om en mindre udstilling i museets centrale trappegang, Gaden, da udmeldingen om kunstnerens død nåede frem.

– Vi havde planlagt en mindre udstilling med hans erotiske værker. Da han døde, besluttede vi i stedet at lave en retrospektiv udstilling, fortæller Tine Nygaard.

Udstillingen rummer også et bredt udvalg af nonfigurativ kunst, og et enkelt af dem, Svaneke, er en direkte hilsen til Bornholm. Jørgen Haugen Sørensen havde nemlig både en nær personlig tilknytning til Bornholms Kunstmuseum og til Bornholm i det hele taget.

Den berømte billedhuggers mor var bornholmer og Jørgen Haugen Sørensen tilbragte som barn meget tid hos sin mors familie.

Senere vendte han tilbage til Bornholm for at arbejde som kunstner, blandt andet i 1960'erne på Rabækkeværket i Rønne.

– Han tog rørene direkte ud af maskinerne og formede dem, mens de stadig var våde, fortæller Tine Nygaard.

 

Manden med hunden, 2021. Foto Simon Lautrop

 

Stor donation til Bornholm

Kærligheden til Bornholm var livslang. I forbindelse med sin 80 års fødselsdag forærede Jørgen Haugen Sørensen Bornholms Kunstmuseum 300 af sine skulpturer. En uhørt stor donation, hvilket nok i høj grad kan tilskrives kunstnerens og hans hustru, Eli Benvenistes, nære forhold til daværende museumsdirektør Lars Kærulf Møller.

– Han er et ordentligt menneske, og at han har særlige relationer til Bornholm, som har betydet meget for ham. Han er også glad for museet, som har interesseret sig for hans ting og også tidligere har erhvervet nogle af hans værker, sagde Lars Kærulf Møller dengang til Tidende og kaldte ved samme lejlighed Jørgen Haugen Sørensen for det 20. århundredes Thorvaldsen.

Jørgen Haugen Sørensen skiftede da også materiale med alderen og boede fra 1973 i Pietrasanta, tæt på de mange stenbrud i Toscana. Her og i Portugal skabte han de tonstunge skulpturer i travertin, granit, marmor og bronze. Mange af kunstnerens skulpturer står på offentlige pladser, både i Danmark og i udlandet. En af de mest kendte er Huset der regner på Sankt Hans Torv i København.

Jørgen Haugen Sørensen ligger begravet i Castelo de Vide, tæt på den portugisiske granit, som blev et af hans foretrukne materialer. Eli Benveniste fortsætter med at lave workshops på Bornholms Kunstmuseum og er tilbage næste gang i påskeferien 2023.

Selvlært og autonom

Jørgen Haugen Sørensen (1934-2021) var 15 år, da han kom i lære som pottemager på keramikfabrikken P. Ipsens Enke udenfor København. Den unge kunstnerspire sprang dog fra inden læretiden var udstået, og heller ikke Kunsthåndværkerskolen fik held til at holde på den autonome teenager.

Han ville selv, og han kunne selv. Som 19-årig debuterede Jørgen Haugen Sørensen som autodidakt billedhugger på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1953, i 1958 udstillede han på Venedig Biennalen. Han har udstillet i hele verden og er i dag repræsenteret på museer i det meste af Europa og i USA.

Vi er ikke sommerfugle bliver vist frem til slutningen af maj.

Museet er vinteråbent fredag, lørdag og søndag samt hele julen 10-17.