Tejn vil fejre jævndøgn den 23. september

NOTITS | KULTUR | Fredag 4. august 2023 • 15:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Fredag 4. august 2023 • 15:00

– Vi fik ikke brændt vores bål af til sankthans. Derfor vil vi fejre solen, fællesskabet og Tejn ved en sammenkomst lørdag den 23. september.

Det oplyser Brita Hansen, formand for Tejn Borgerforening i Tejns nyhedsbrev Tejnestiften.

Den 23. september er det efterårsjævndøgn. Det vil sige, at nat og dag er lige lange. Tilsvarende var det forårsjævndøgn den 20. marts.

Sankthans blev i år uden bål, fordi der var afbrændingsforbud. I Tejn samlede man alligevel omkring 200 deltagere til et alternativt arrangement, hvor der var spisning, forskellige lege, en tale ved Niklas Stenbye og musik ved norske skolekorps.

FÅ ABONNEMENT