Hvordan kom det sig egentlig, at du blev direktør for revyen i firserne?
– Den herre, der går der, hedder Max Hansen, det var hans skyld, siger Martin Miehe-Renard og peger på skuespilleren – den anden i forestillingen – som netop passerer gennem teatrets café, hvor vi sidder og snakker.
– Det var hans skyld! Han sagde, at de søgte en revydirektør på det gamle teater i Rønne, og at man kunne få penge til at lave revy. "Du skal tage over og snakke med dem", sagde han, og jeg lavede en aftale med bestyrelsen, men det viste sig, at det var løgn, Max havde misforstået det, de havde ingen planer om at lave revy eller bruge penge på det. Men de syntes, det var fint, at jeg var kommet herover, så de sagde alligevel ja, og vi fik den fyrstelige støttesum af 25.000 kroner.
Nu har vi talt lidt om de seneste cirka 40 år, men vi skal længere tilbage, for teatret fylder 200 år, og i den anledning har du lavet en forestilling, som udspiller sig for 100 år siden?