Sygdom aflyser koncert i Ekkodalshuset
Aftenens koncert i Ekkodalshuset med Mathilde Falch er aflyst.
Det meddeler en ærgerlig indehaver af Ekkodalshuset, Christian Froberg Dahl til Tidende.
– Mathilde Falch har her til morgen (søndag morgen red.) fra færgen på vej til Bornholm måtte aflyse koncerten i aften på grund af sygdom. Både Mathilde og trommeslageren er syge i en grad, så de ikke kan gennemføre. Bandet og Ekkodalshuset beklager dybt den ulejlighed, det medfører for vores gæster. Men sygdom er hver mands og kvindes herre, lyder det fra Christian Froberg Dahl.
Det betyder også, at aftenens bordbestillinger er annullerede, og at alle, der har købt billetter via Ticketmaster i løbet næste uge får en mail vedrørende refundering af beløbet for koncertbilletterne, oplyser Ekkodalshuset.
Mulighed for ny koncert
Ekkodalshuset har i forbindelse med koncerten kørt en kampagne for Bornholms Tidendes abonnenter, og her er der trods alt lidt gode nyheder.
– De abonnenter, som har fået billet via Tidende, tilbydes i stedet billetter til koncerten med Danseorkestret på tirsdag d. 30. juli, fortæller Christian Froberg Dahl.
Billetterne kan i så fald byttes i Ekkodalshuset.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration