Sure gamle mænd

Aviskokken har lagt mærke til, at der er folk fra en ældre generation, der ikke er glade. De har simpelthen glemt det og er stille og roligt overgået til gnavenskaben. Det kan vi ikke have. Derfor er det denne uges mission at prøve at få dem glade igen, så deres børnebørn har lyst til at komme på besøg og deres omgangkreds igen orker at tale med dem.

Dialekter og indavl.

Vi har før været inde på, hvornår et produkt er bornholmsk. Det er der mange meninger om, og det er bestemt ikke noget, jeg bestemmer. Samme spørgsmål dukker op i ny og næ; efterhånden mest i næ. Dem der har de stærkeste meninger om det, er bornholmere fra boomer-generationen, og de holder jo ikke evigt.

Jeg kan ikke huske, om det er i fem, tre eller syv generationer, at slægten skal have været bosat på vores lille ø, før man i deres optik har ret til at kalde sig bornholmer.

Nu er jeg klar over, at jeg stikker mit hoved ind i løvens mund, men da jeg gik i skole, lærte jeg, at der var fem bornholmske dialekter. Det er ret vildt. når øens areal (jeg mener Bornholm og ikke Chr. Ø) kun er på 588 km2. Det må jo betyde, at man ikke bevægede sig langt væk fra sit eget sogn, og derfor var risikoen for at avle med sin fætter eller kusine ret stor. Hvis det var tilfældet, så skal der ikke mange generationer til, for at det kan mærkes på befolkningen. Så her er et godt råd til de gamle Facebook-krigere, der sidder trygt i deres skjul og på gnaven vis stadig ikke helt kan anerkende, at andre bosætter sig på Bornholm og kalder sig bornholmere:

Jeg synes, at I skal gå lidt stille med dørene omkring dét.

Nyt blod til fødevarerne?

Andre afsides steder i verden havde man for længst fattet, at det med familien der boller sammen, holder sammen, måske ikke helt går i længden, og derfor blev sømænd og andre besøgende budt hjerteligt velkommen og ofte tilbudt en seng, hvori der allerede var en lokal kvinde.

På den måde kom der lidt nyt blod til stammen, og man slap for alle de ekstra fingre og savleri. Hvad hvis man overfører det til de bornholmske fødevarer, for lets face it, der er enkelte fødevareproducenter, der måske kan lave næsten rene bornholmske produkter, men det hører til fåtallet.

Måske skal vi bare favne, at der bliver produceret en masse fødevarer på Bornholm, og vi er gode til at få idéerne og har styr på det gode håndværk. Måske skal vi producere meget mere og ikke gå helt så højt op i, hvor råvaren kommer fra. Jeg synes da, man skal stræbe efter at få så meget Bornholm med som muligt og stadig have sin sunde fornuft med, når man vælger ingredienser til sine produkter, men alt i alt så gå efter at få det bedste slutprodukt. Hvad synes I?

Hjælp de små

Jeg har før sagt, at andre regioner i Danmark er ved at overhale Bornholm, som fødevareregion nummer et, og det er måske ikke helt usandt.

Det er ikke meget, der bliver gjort for at få det gode budskab om de fortrinlige bornholmske råvarer ud til resten af verden. Dem man hører mest om, er de forretninger, der har vokset sig store og selv har ressourcer til at gøre opmærksom på sig selv.

Men hvad med alle de små fødevareproducenter, der kæmper med næb og klør for at opretholde en produktion og holde liv i drømmen – dem hører man ikke så meget om, og det er da i den grad dem, der har brug for den ekstra håndsrækning.

Det handler vel om at promovere Bornholm som en helhed, hvor der er mange forskellige muligheder for at smage på det gode håndværk og ikke kun et sted, hvor en god ost produceres eller svanekeøllens hjemsted. Turister og lokale skal da kunne opdage de små producenter, spise en supergod pizza på Sandvig Havn eller snuppe en god sandwich fra Snurra med på stranden og danne sig sit eget indtryk af “madøen”. Det er da den historie, der skal fortælles, og det må de store spillere hjælpe med; det kommer jo i sidste ende, også dem selv til gode.

Hvem melder sig til at starte? Er det andelsmejeriet, der altid går stille med dørene, er det bryggeriet i Svaneke eller Gourmet Bornholm og Destination Bornholm, der måske kunne hjælpe nogle af de små på vej, selvom de måske ikke har råd til at betale for medlemskab lige nu? Hvis de får hjælp, kan det jo være, at de bliver nye betalende medlemmer senere? Så kom ind i kampen Bornholm og hjælp hinanden – også selvom det måske ikke giver nogle penge lige her og nu.

Gør det selv, Sune!

Vi andre kan jo også hjælpe de små producenter.

Vi kan støtte dem ved at købe deres produkter, også selvom man kan få kommercielle versioner meget billigere i Netto. Jeg kan forsikre jer om, at der ikke ligger lige så meget håndværk, blod, sved og tårer i dem. Så glæd dig nu over, at du hjælper nogen, der prøver at følge deres drøm – nogen der gør vores ø mere interessant for os og vores gæster, og ikke mindst støtter du den lokale økonomi.

Jeg er ikke selv altid god til det. Hvis man nu kommer forbi en vejbod, kan man da lige så godt købe sine kartofler til karbonaderne der, som i Brugsen. Forleden stoppede jeg ved Hammersly grønt og blev meget overrasket over, at de solgte asparges – og hvilke asparges. De var simpelthen så flotte og kostede ovenikøbet det samme som de udenlandske i Netto.

Man skal måske også vænne sig til at lade sig inspirere af, hvad man kan finde, når man er ude og lufte den bløde hat i søndagstrafikken. Køb det der ser lækkert ud og gå så på opdagelse i alle de kogebøger, der har stået og samlet støv på reolen i årevis. Jeg er sikker på, at man kan finde opskrifter, der kunne være sjove at prøve.

Gamle råd til vrisne folk

Hvis vi nu vender tilbage til de vrisne boomere, så kan man måske give dem endnu et råd; sikkert et råd de selv gav deres børn, hvis de havde siddet lidt for længe foran deres Commodore 64 og spillet Bubble Bobble eller Summer Games.

Nemlig det råd eller den ordre, der lyder sådan her:

UD MED DIG. Gå ud og leg – dine øjne bliver helt firkantede, og din sjæl bliver forrådnet af alt den vold, du oplever inde i din computer.

Derfor, gamle online krigere, gå nu ud og nyd foråret og gør det for jeres egen skyld. Helst nu inden øen bliver fyldt med turister, der skal ud og opleve de små spændende fødevareproducenter. Jeg er sikker på, at I bliver gladere af det. Nu stiller I sikkert det samme spørgsmål, som jeres børn gjorde for at slippe for udendørsaktiviteter: "Men hvad skal vi lave?"

Der er to svar til det:

1. Intelligente mennesker keder sig aldrig og:

2. I skal ud at trække rabarber, plukke laurbærblade og klippe syrener. Kom så afsted, din gamle ged.

Når jeres rov er på plads, så skal I bare se løjer. Nu er det nemlig tid til at få jeres gode humør tilbage.

Grov rabarberkompot med laurbærblade

Her kommer først en opskrift på nogle lækre rabarber.

De kan bruges til alt fra en simpel dessert med vaniljeis og en sprød kage, til rabarber-daiquiries og for at være helt oppe i tiden:

Barbaras Rabarbertærte.

Find de fineste og farverigeste rabarber, vask dem under den kolde hane og skær foden af – altså ikke din egen, men på rabarberen. Skær dem i stykker på 2-3 cm.

Nu kommer det gode råd: rabarberen er trevlet. Fibrene er lange, og det er ikke lækkert at få lange fibre ind i munden, men hvis du skærer dem på skrå, så får du lange stykker med korte fibre.

Rabarber 6 små eller hvor mange du nu synes

Rørsukker 100 g – eller roesukker hvis du bedre kan lide det.

Laurbærblade 2-3 friske eller 4 tørrede

Kaffe 1 tsk bare pulver

Kom alt op i en kasserolle eller sautépande sammen med lidt vand, der dækker bunden.

Sæt over middelvarme og rør forsigtigt rundt, til sukkeret er opløst. Nu er det vigtigt at være forsigtig med at vende indholdet rundt. Vi er ud efter, at rabarberne holder formen. De skal være møre, men ikke udkogte. Koncentration – ligesom når du prøver at tagge en person i et vredt opslag på Facebook.

Når du er nået i mål, skal der gerne ligge en flot rød sirup i bunden af kasserollen og nogle flotte stykker af den oxalsyre holdige stængel, der er hele og møre.

Hvis man laver meget, kan man med fordel tilsætte lidt atamon og opbevare det i et skoldet glas på køl – lidt konserveret glæde til yoghurten eller formiddagskagen.

Kandiserede syrenblomster

Syrener 5 blomster

Sukker en håndfuld

Start med at skylle blomsterne. Det skal foregå med forsigtighed. Lad dem dryppe af efterfølgende.

Klip nu de enkelte blomster af og læg dem til let tørring på et viskestykke.

I et fad kommes et lag sukker i bunden og blomsterne ovenpå. Hæld nu forsigtigt sukker ovenpå blomsterne og fordel det hele med fingrene, så alle blomster er let dækkede af sukker.

Sæt fadet væk og glem det i et par dage. Nu skulle du gerne have nogle fine kandiserede syrenblomster

Rabarbermazarin

Marcipan 300g som du sikkert har liggende fra jul

Æg 4

Sukker 200g

Smør 200g

Hvedemel 1,5 dl

Bagepulver 1 spsk

Grov rabarberkompot ligeså meget som du vil af med

Kandiserede syrenblomster til du synes det er smukt

Tag din flotte foodprocessor frem og kom marcipan og sukker ned i den. Tænd nu for fuldt skrald, indtil der er en homogen masse. Kom nu 1 æg i og tænd igen, herefter følger resten af hønseafkommet – et efter et.

Nu er det tid til smørret. Skær det evt. i lidt mindre stykker, før det ploppes ned til resten og snurrer rundt. Bland mel og bagepulver og tilsæt det, når smørret er blevet en del af kagedejen.

Beklæd en smurt form med bagepapir og fordel dejen jævnt i formen og kom rabarberkompotten på.

Bag ved 180 grader i en halv time, skru så ovnen ned på 150 og bag cirka 10 minutter. Tjek med en strikkepind, en gaffel eller en brillestang, om kagen er færdig.

Ved servering kommes mere rabarberkompot ovenpå, og der pyntes med kandiserede syrenblomster.

Servér med kaffe, Richs eller hvad der nu gør dig glad.

Syrensirup

Syrenblomster 10 stk af de mørkeste du kan finde

Blåbær 1 bakke

Sukker 300g rør eller roe - du bestemmer

Vand 300g

Kasserolle, bær, sukker, vand og syren. Kog forsigtigt op og lad det simre, til det tykner lidt. Det skulle nu gerne have fået en mørklilla farve. Kom siruppen i en skoldet flaske og glæd dig over den.

Et glas fyldes med isterninger og danskvand - hæld nu syrensirup i og rør lidt rundt. Måske bliver du glad for en lille citronskive – men pas på, for meget citron kan let ende med en hønserøvsmund, og så er vi jo tilbage, hvor vi startede….