Her på sin skærm på museet viser Jakob Seerup, hvordan Thomsen Roddick Callan den 13. december sidste år stod for salget af frakken. Foto: Torben Østergaard Møller
– Men så går det op for mig, at det ikke er danske mærker, og jeg beslutter at tage den med hjem, for der står jo også et navn i ryggen. Jeg fandt så frem til, at den yngste engelske brigadegeneral i Indien nogensinde havde ejet den. Men hvordan dælen er den havnet på Bornholm? Da blev jeg nysgerrig. Min farfar fortalte mig mange historier om englænderne i Indien og Burma under krigen, og da var ham her jo så brigadegeneral. Det, synes jeg, er så sejt.
Han fortæller videre, at morfaren var stenfisker og sejlede jøder til Sverige, mens farfaren under krigen blandt andet var ude at sejle med den danske handelsflåde.
– Så 2. verdenskrig har på den måde fyldt meget i vores familie, siger han.
Og nu er denne historiske uniform altså havnet hjemme hos ham her i Rønne.
– Nogen må da savne den. For man køber da ikke sådan en bare for at smide den i skraldespanden, siger Jacob Seerup.